cu.aussies.dk

Hyrdetræning ctr lydighedstræning

2009-07-31T21:20:00.003+02:00

Cia har nu igen været til hyrdetræning - og det er bestemt noget, hun kan lide. Hun var 2 gange i roundpen'en og 3 gange på den store fold for at drive fårene.
Igen viste hun sig fra sin bedste side - flot i roundpen'en. Hun var meget hurtigt med på, hvad der skulle foregå og var både opmærksom og fokuseret.
I vores første forsøg på at drive fårene havde jeg en del at lære; Cia var lidt mere interesseret i de mange fårelorte, som naturligt også var i folden, men fårene flyttede sig da for hende - dog den forkerte vej rundt.

I anden og tredie var vi begge meget mere opmærksomme, og fårene blev drevet lige derhen hvor de skulle. Hvis fårene satte i løb, stoppede vi blot op - og ligeså fårene (dyygtige får).

Faktisk var det mest utrolige, at Cia var super-rolig, når hun ikke var på. Fårene stod ca. 8 m fra hende og 2 m derfra lå en anden Aussie afdækket. Cia lagde sig blot under bænken og var helt afslappet. Når vi skulle på igen, var hun så klar.
Ved lydighedstræning er det noget helt andet. Cia er klar HELE TIDEN. Hvis pausen/instruktionen er for lang, giver Cia meget lyd fra sig - virkelig befordrende for en tinnitus. Hun er utålmodig og giver virkelig udtryk for det. Når hun så skal lave noget, er hun 100% med og meget 'effektiv', men pauser er hun altså ikke skabt til. Jeg får virkelig et job med at lære hende at slappe af og være afventende.
Ligeså når jeg går tur med både Uno og Cia. Cia skal ikke se ret meget, som afviger fra hverdagen, før hun gør opmærksom derpå. Og Uno er hurtig til at støtte op om hende. Det må se utroligt komisk ud, når jeg kæmper med de to hunde for at holde dem i ro.

Men frustrerende er det faktisk.
Nåh ingen har vel lovet at det skal være let at have hund.

Cia som hyrdehund

2009-07-24T20:36:00.015+02:00

Zealand Shepherd ? Også kendt som Australian Shepherd

En rigtig Australian Shepherd skal da også prøve at hyrde, så en tur til www.tiptopaussie.dk for at prøve.
Cia - den lille stressbombe - var bare så fokuseret og villig til lære. Hun var rolig og helt uden lyd inde hos fårene. Halen var i ro, og hun søgte frem mod fårene sammen med mig.

Vi var inde tror jeg 5 gange i en stor roundpen, hvor vi gik rundt langs hegnet efter trænerens anvisninger. Så kunne vi få besked på at dreje mod fårene - og gå frem et skridt ad gangen - og netop kun gå fremad, når Cia kiggede på fårene. Jeg måtte på intet tidspunkt kigge på Cia - kun på fårene. Cia's belønning var så at måtte gå frem mod fårene, når hun kiggede på dem.

Efter nogle gange, fik vi lov til at tage indtil flere skridt frem mod fårene i stedet for blot et enkelt ad gangen, ligesom vi også skulle presse dem frem i roundpen'en. Og de flyttede sig rigtig nok. Jeg var så stolt af Cia og har allerede bestilt næste lektion.

Chiko, Uno og Cia var på en god lang løbetur ud over markerne, og Uno fik rigtig god hjælp af Chiko til at sætte Cia på plads - hun glemmer det blot alt for hurtigt. De kom hjem med grønne, ulækre ben og var begge ildelugtende.

To store Aussier mod en lille-bitte Aussie

Aussier ud over stepperne

Dusty 6 kg Cavalier Spaniel var her på ferie - og disse 6 kg hund kunne Cia respektere
(og han må gerne være i sofaen i modsætning til de to andre!)

Den stærke sol får Uno til at miste sin flotte sorte farve, så hun ligner en, der har fået en dårlig farveskylning (mahogni-farve)

Cia er efterhånden mere og mere stress bombe. Ved hendes første måned her sprang hun ud fra første trappetrin - okay nok. Anden måned = andet trappetrin. Tredie måned = tredie trappetrin. Fjerde måned = fjerde trappetrin. Femte måned = okay det blev så voldsomt nok, så hun veksler nu mellem 3. og 4. trappetrin - livet er simpelthen for kort til trapper - og hun har så meget, hun skal nå. Jeg er ved at lægge hovedet i blød for at få noget mere ro i hende - for det er noget skidt for hende at være så stresset. Hun har også svært ved at være i ro, når Uno bliver trænet - eller hun blot selv skal vente mellem to øvelser. Underligt nok var hun noget mere i ro, mens hun sad over ved hyrdningen.

Cia er bange for kælderlemmen - og en rist, som vi møder på gåturen!

Hejsan Sverige - here we come.
Vi venter på en ormekur (avmaskning) i næste uge for at kunne tage på besøg i Sverige. Cia's rabies vaccination er nemlig godkendt, så hun er nu klar til at tage på kennel-besøg 'hjemme' i Sverige.

Gode ben til Uno

Cia fuld af liv

Landsstævne og varm sommer

2009-07-17T08:10:00.003+02:00

Både Uno og Cia skulle deltage (samt jeg) ved det store DGI landsstævne. Uno med agility, rally samt lydighed. Cia blot ved lydighed. Og vi skulle alle sove i telt.
Uno ville absolut intet - jeg måtte trække hende alle dage fra agility. Ved det første agilityløb valgte hun så absolut sit laveste gear og løb endda under en overligger. Da vi så senere skulle løbe spring, var hun mere med, men fortsat langsom og umotiveret. Da hun så vælger at løbe udenom næstsidste spring på banen, får hun lov til at fortsætte og og jeg lader os dermed lade diske for at holde hendes motivation oppe. Springhøjden var simpelthen for højt til den varme - synes jeg. Når muligheden siger 40-60 cm, behøver højden ikke ligge på 60 med de ekstreme varmegrader, som vi kunne nyde. Nå - ikke mere agility.
Så kunne vi koncentrere os om rally - eller jeg kunne - for Uno ville i hvertfald ikke koncentrere sig om noget som helst end sig selv. Igen 3 dage, hvor jeg forlod banen efter ganske få stationer - lidt surt, men når hun har valgt at slå hjernen fra, kan jeg ikke tænde hende - og vil heller ikke.
Lydighed gik noget bedre; hun var faktisk rigtig fint med i stort set alle discipliner og gjorde det godt. Blot stod hun helt af, da vi skulle til springkombinationen, så vi der endte med nul point. Samlet fik hun en anden placering med blåt bånd. Rigtig fint under omstændighederne.
Cia - det lille myr - var rigtig glad for, at det nu var hendes tur. Hun gjorde altså bare så flot. I søge feltet tog det hende lidt tid, men stadig okay. Apportering var hun lidt usikker på, så hun fik lidt hjælp. Cia endte samlet med en førsteplacering og rødt bånd. Dygtig hund.
Overnatnint i telt var en oplevelse. Uno kender det rigtig godt, men for Cia var det første gang. Det tog hende 5-10 minutter at falde til ro - og så kunne vi alle sove. Jeg fandt dog ud af, at Cia rigtig er en putte-hund. Hun har jo til nu sovet i bur om natten, så det var jeg ikke helt klar over. Alt det med gele og andet pynt til håret klarede Cia helt for mig, for når vi vågnede, skulle mit hår bare sættes på plads i den grad. Uno kunne så også godt hjælpe med!.
Når jeg nu ikke skulle deltage så aktivt i agility løbene, var der fin tid til at være tilskuer til landsstævnet - og det var en oplevelse - mere end 20.000 forskellie idrætsudøvere samlet på en forholdsvis lille område - og med bare så mange tilbud om aktiviteter.
Jeg deltog bl.a. på en guidet tur i en nærliggende skov, hvor guiden var så fuld af anekdoter og informationer om skoven, at det halve kunne have været fint.
En løbestilsanalyse blev der også mulighed for; Nu hvor jeg er oppe på at kunne løbe 7 km er det vel på tide at vide, om jeg løber rigtigt eller forkert - en lille korrektion skulle der til, og så kan jeg snart klare 10 km.

Flot afslutning på holdturnering

2009-06-14T11:14:00.007+02:00

I dag er Uno rigtig i kridthuset. Ved afslutning af hold turnering hentede holdet i agility en 1. plads og i spring blev det til en 2. plads.
Uno gennemførte begge sine løb i flot stil. I agility rigtig flot endda - hun var glad for at løbe og løb stærkt, hun fulgte mig fint og gik kun lidt i stå i en rigtig stærk vinkel. Slalom kan jeg stadig arbejde meget med, for der taber hun virkelig tid. Jeg er glad ved at vide, at hun hentede point hjem til holdet.

Fint spring med overskud og i den rigtige retning

Dusty - min lånehund - gjorde det flot i agility, men hentede en disk i spring. Dusty's hold tog en delt 4. plads i agility og en 7. plads i spring.

Find selv hunden - han er ikke så stor

Dusty's sidste indgang til posen

Dusty bliver nu pensioneret; han er en Cavalier Spaniel - desværre har han syringomyeli, så han har lidt svært ved at blive håndteret, men han har nydt at være med til agility, men nu er det slut.

Holdturneringen blev holdt i Roskilde på plænen foran Vikingeskibsmuseet og tæt ved fjorden - pragtfulde omgivelser. I dagen forinden havde det meste af Sjælland fået mellem 70 og 110 mm vand, men lørdag var fint hundevejr - med en noget stærk blæst men fin og let sol.

Fine præmier (til handleren) og en dejlig Uno

Gode skovture

2009-06-06T20:13:00.012+02:00

Her med både Pinse vel overstået og midt i Grundlovsferien kan jeg bare konstatere, at ferie (semester) er en herlig ting. Der bliver bare så meget god tid til det hele - og især til skovture.

Ved Uno's seneste rally træning blev vi filmet ved to gennemløb og så det derefter med gode kommentarer. Hvor jeg troede, at Uno næsten altid gik mindst 3 meter efter mig, og jeg hele tiden skulle trække hende rundt, kunne jeg se, at hun var glad og halen logrede fint og højt. Jeg skal blive bedre til at vurdere, når hun skal hjælpes, og være mere tydelig i vendingerne - ret nemt. Det er herligt, når træningen virkelig går i dybden, og man kan få nogle aha-oplevelser med hjem.

Ved hold-turneringen glimrede Uno igen med to meget matte løb, men jeg tror nok at hun hentede point hjem trods mindst 100 vægringer på 60 sekunder !!

Vandleg er godt

Aussies on the run

Uno er helt overbevist om, at alle borde ude i skoven blot står og venter på at hun indtager dem

Andre brugere af skoven !

Måske lærer Cia en dag at stå

Cia's motto: Vær beredt

Cia kan meget bedre lide denne slags byture - end når det er i træningsøjemed

Der var byfest, og vi tog afsted sammen med ca. 5.000 andre. Cia klarede at lægge ved bordet mens vi spiste, spadsere (dog ført med en godbid) op og ned ad gågaden) samt vente, vente og vente. Super træning for hende, men ret hårdt at skulle fokusere på hende, når der nu også var mange gode tilbud i forretningerne (billig tur skulle jeg hilse at sige).

Nu er sommertræningen lagt fast; nemlig 4 gange med vildtspor træning. Det har jeg ikke prøvet før, og det glæder jeg mig til. Cia skal på et hold for unghunde, og det bliver godt at komme godt i gang igen. Jeg og min træning fungerer bedst, når vi bliver holdt lidt til ilden, så må jeg bare tage nogle ture på landevejene til og fra træning.

Afslutning i klubben

2009-05-25T21:57:00.004+02:00

Den seneste weekend er gået med afslutning på forårssæsonen i klubben - en rigtig travl weekend.
Uno havde 2 løb i agility og 1 i spring - sammenlagt 3 x disk (surt show - og så endda på hjemmebane). For lydighed (Fører & Hund samarbejde) så det straks bedre ud.
Fører & Hund programmet er fra DGI (Dansk Gymnastik & Idræt (http://www.dgi.dk/Udover/Agility/Regler.aspx)) og er lavet for at matche såvel behovet for lydighed som agility-arbejde. Det består af hvalp/begynder samt klasse 1 -2 - 3.

Uno var oppe i FH2 og Cia i hvalpe klassen.

Blåt bånd til Uno og rødt bånd til Cia - dygtige hunde med fine præmier

Uno gjorde det faktisk rigtig pænt. Jeg missede som fører meget på manglende kendskab til programmet, og kunne derfor ikke helt få det gode frem i Uno. Jeg havde endda programmet med på banen og stod og læste på næste øvelse, mens dommeren noterede kommentarer !!

Der er rigtig meget lineføring, såvel traditionel gang som løb samt med hunden ved højre knæ.
Det kunne sagtens være bedre. Uno havde en del skævsidninger og flagrede i vendingerne. Faktisk gjorde hun det pænest ved gang i højre side.
Fremadsendelsen bøffede vi (læs jeg) totalt. Synd for hunden - og hun var endda lige blevet så god til stillingsskift (på 5 m afstand), men blot ikke denne dag. Indkald og apportering var okay, hvor hun er sikker, men bestemt ikke hurtig. I indkald ser hun altid ud, som om hun bliver i tvivl, om hun nu må komme ind til mig eller hun skulle være blevet liggende. Nå men det kan der helt sikkert arbejdes meget mere med.
Spring kombinationen (som ser sådan her ud _l_) gjorde hun helt perfekt Hendes stå var også til næsten top-point.
Feltsøget begyndte lidt usikkert, men da hun fandt den første genstand, gik det rigtig stærkt, så det scorede hun også næsten maximum.
Godt arbejde generelt, men helt klart også med muligheder for forbedringer (især fra førerens side).
Uno scorede 125,5 point (76% af max).

Senere på dagen skulle Uno også til uofficiel rally-prøve, men jeg trak hende ud efter 4 stationer; hun var slet ikke i humør til det, og jeg vil ikke kæmpe med hende 12 stationer mere - jeg synes ikke det ser godt ud, og jeg er ovebevist om, at det påvirker Uno i meget negativ retning. Nej så hellere forlade banen og lege lidt - og dermed lade sig diskvalificere - og det er vi (også) gode til.

Cia begyndte sin lineføring med at trække voldsomt på kassekreditten (jeg tror, vi meget hurtigt kom i minus-point). I sit/dæk/stå må jeg bruge godbidder, så det valgte jeg at gøre - heldigt, for det virkede på hende. Også i hvalpe-lineføring er det med hunden på højre side - det havde vi faktisk næsten ikke øvet, men denne del gjorde hun fint - mærkelig hund.

Fremadsendelse og indkald var tæt på top-point. Apportering vidste jeg godt ville være svært for hende (ikke noget hun ynder), men hun løb da ud til apporten og med lidt animering fra mig tog hun den også i munden og viste, at hun godt kunne løbe lidt med den - men så slut.

Gennem tunnellen var en super øvelse - jeg kunne faktisk bruge det som belønning for hende.

En meget relevant hvalpe-øvelse er, om hunden kender sit navn - og det gjorde Cia bestemt.

Også her er feltsøg - dog med godbidder. Stakkels Cia havde så en hundefører, som ville være rigtig god ved hende, så det var ret store pølse-stykker. Cia har aldrig før fået så meget pølse på én gang, så det var tungt at spise. Og så var der hele 3 af dem. Hendes søg var dog meget koncentreret og fint.

Cia fik ialt 131,75 point (88% af maximum), men jeg er stolt af hende. Der er ialt 11 pointgrupper - i de 4 fik hun 9,5, i 2 grupper fik hun 9 og i 2 andre fik hun 10 (altså maximum).
Desværre rigtig meget skod i lineføring, og når dommeren stod og voterede, viste hun flotte spanske skridt og lineføring, så alle andre hundeførere ville være grønne af misundelse, men når hun skulle - næh, når dommeren skulle vurdere hende, så var hun i gang med at teste træk-kraften på hundesnoren, så man skulle tro, hun var ansat som test-hund ved Dansk Teknologisk Institut.

Men hun er nu en dejlig hund alligevel; dog stadig med rigtig meget trods og selvstændig mening. Hun er meget robust og slet ikke til at skræmme. Hun kan dog sagtens gø af ingenting ude på gårdspladsen, men jeg har hende mistænkt for, at hun er ved at træne mig. Netop så jeg kommer ud for at se til hende, eller kalder hende ind med en godbid. Jo klog er hun skam.

Uno er gået i løbetid, men det påvirker hende ikke. Hun er lige så trænbar, som resten af året. Kort inden Cia kom til, blev Uno dog falsk drægtig og adopterede et tøjdyr, som jeg måtte tage fra hende. Nu skal jeg holde øje, om hun gør det igen senere på sommeren.

Uno har også en helt fantastisk tålmodighed med Cia. Cia kan forsøge at apportere Uno (hovsa, så kan Cia jo godt apportere, men hun burde nu vælge noget andet end Uno). Og Uno lader hende bare prøve. Kun hvis Uno ligger med et kødben eller er helt væk i drømmeland og bliver forstyrret af en hoppende og legesyg Cia, får Cia besked på at forsvinde. Heldigvis respekterer Cia dette.

Cia kom på vægten til morgen - 14.5 kilo ren Aussie.

Nu er mandagen også min egen - jeg har her til aften afsluttet hvalpeholdet, hvor vi blandt andet havde lavet pølse-træer og indkald gennem krattet. Hundene nød det meget, men nu tror jeg også, at hvalpe-ejerne har brug for at holde lidt sommerferie og blive klar til træning igen til efteråret. Også mig.

Computeren samler støv

2009-05-10T20:40:00.010+02:00

Cia øver sig i at være i hundegården - og det går vist fint.

Nu er alle godt trætte efter 3 herlige træningsdage - så flot arrangeret af M & J - tak for det.
Der bliver snorket i næsten alle hjørner ZZZZZzzzz.....

Vi har lavet traditionel lineføring, feltsøg, øvet lidt rally og tricks og spor hver dag. Cia har mødt rigtig mange godt hunde i alle størrelser og farver samt andre hvalpe.
Den største oplevelse var dog at se Uno gå et forfølgelsesspor. En person markerer starten af sin rute og går gennem skov, buske og hvad der nu er i terrænet. Undervejs markeres ruten med bånd. Efter en tid sættes 4-6 hunde i række på personens spor. Den første hund går sporet for 100-200 m og overlader derefter sporet til næste hund i rækken og så fremdeles. Sidste fører samler markeringsbåndene ind. Skulle den forreste hund miste sporet, sættes næste hund frem. Uno og 4 andre hunde skulle prøve for første gang. Uno lagde ud og satte et tempo, så jeg nærmest måtte løbe gennem skov og krav for at følge hende. Den første del af sporet var i bløde buer, og da sporet efter ca 150 m drejede 90 grader til venstre, var det tydeligt, at hun mistede sporet. Hun var 2 m fra knækket og jeg kunne se på hende, at hun var ude af sporet. Så lod jeg næste hund tage over og gik selv bagerst i rækken. Igen blev hun grebet af det og tog sporet op, selvom hun reelt bare skulle følge rækken. Gruppen mistede totalt sporet undervejs, men fandt dog resten af det efter at have rodet noget rundt (stol på din hund.... altså).
Uno var så heldig at være den hund, som igen var forrest, da sporet sluttede, og hun blev glad for at finde personen, som var så flink at have godbidder til hende.
Det skal vi helt klart prøve mere af; jeg var virkelig imponeret af Uno. Hun virkede så rolig og sikker i sit søg.

Cia fik også trænet indkald, og hvor var jeg stolt, da jeg kunne kalde hende tilbage til mig, hvor hunvar på vej til de andre hunde - og flere gange endda. Måske var det hende, som var ved at træne mig i at give hende godbidder ;-))

En rigtig herlig 3 dages weekend med hundetræning hver eneste dag og godt selskab - kan man forlange mere. Jo så blev der også lige tid til lidt bistand som hjælper ved et stort agilitystævne, så det skal blive godt at komme på arbejde og slappe lidt af.

Cia har for få uger siden været i 5 dages pasning hos M & J - tak for det. Der var to andre dejlige aussier at lege med - og jeg har hørt, at det virkelig blev udnyttet. Det gik ikke mange timer, så var alle hunde sammen og nød det. Selv den store hanhund gav Cia lov til at være hvalp og rode rundt på ham. Jeg nød også opholdet, da jeg kunne rejse i tryg vished om, at min hvalp havde det godt. Uno var hos sin kuldbror, hvor der også er en Cavalier Spaniel og en Labrador - også gode at lege med.

Mine hvalpekurser er desværre slut - eller rettere det første sluttede, og jeg blev optaget af selv at træne hvalpe på mit eget hold. Og hvor jeg savner at være deltager på et hold - og blive inspireret til at gå hjem og træne videre. Jeg er med på en hold i 'hundesprog'. For mig virker det lidt for meget som fremmedsprog, men jeg vælger at oversætte efter behov og altså plukke, hvad jeg kan bruge. Noget af det gør, at jeg oplever at miste kontakten til Cia og at hun mister tilliden til mig. Det er skidt, så derfor må jeg oversætte dette 'hundesprog' ret nøje.

Cia er desværre tydeligt i en slags trodsalder nu. Alt for meget foregår på 2 bagben, så der er meget at lære med at bruge alle 4 ben på en gang. Lineføring er også noget, hun nærmest har glemt - og hun kan blive bange for hvad som helst. Nogen gange kan det føles som at begynde forfra, men hun slår vel hjernen til igen. Der må være noget tilbage derinde; der er i hvertfald proppet meget derind. Jeg kan så håbe, at det er det, hun drømmer om lige nu.

Lidt stemningsbilleder fra den sidste tid (som bestemt ikke er tilbragt foran computeren):

Der er mange, som venter på at se køerne danse

Køerne lukkes på græs for første gang i år - og de nyder det

De nye lam bestemmer selv, hvor de vil gå - og er slet ikke bange for Cia
Cia er nu heller ikke bange for dem

De første præmier

2009-03-31T22:10:00.007+02:00

Nu har Cia allerede hjembragt sine første præmier

For at have sine forpoter placeret på mine sko, og jeg flytter/slæber fødderne fremad

Holdpræstation ved afslutning af hvalpe-tricksholdet

En virkelig god og lovende begyndelse.

Uno deltog lørdag ved DGI Vestsjælland landsdelsturnering i agility og uofficiel rally - intet imponerende. En meget hurtig disk ved agility og ca. 2/3 gennem rally banen, valgte jeg at forlade banen, da hun slet ikke var med mig. Spring blev aflyst grundet vejret.

Dagen efter deltog vi ved DGI landsdelsturnering for Roskilde: Uno havde to flotte og meget flydende løb med en super kontakt og reaktion (dog undtaget de 2 sekunder det tog hende at vælge den forkerte tunnelindgang = disk), men alt andet var så perfekt. Rigtig dejligt.
Dusty (min datters Cavalier King Charles Spaniel på 8 år) deltog også sammen med mig. Han lavede et superflot agilityløb og blev nr. 2 på sit hold. I spring var han blevet træt og valgte desværre ved næstsidste forhindring at løbe/krybe under pinden (uden at denne faldt ned! og han er altså lille seniorhund), og det giver en disk. Dusty løber sikkert, dog ikke hurtigt - men hvor kan han lide at være med.

Cia - Uno - Dusty

I dag onsdag blev Uno vaccineret. Efter en snak med dyrlægen valgte jeg ikke at lade Cia få sin anden rabies vaccination; han mente at der var stor chance for at hun til juli ville få en rabiesfri blodprøve. Det satser jeg på.
Uno har desværre tidligere haft nogle krampeanfald med få eller mange måneders mellemrum. Her i marts har hun dog haft 2 anfald med 10 dages mellemrum, og jeg er nødt til at holde meget øje med hende. Jeg har en ide om, hvorfor de 2 sidste anfald er opstået, og det kan jeg undgå, så jeg håber at kunne mindske hendes anfald.

Min store udfordring er nu, når jeg går med begge hunde at holde kontakten til dem. De er rigtig gode til at hidse hinanden op. Hvor det er nemt at forudse og fokusere med blot én hund - har jeg en stor udfordring, når den ene hund får øje på noget, som der absolut må markeres ad, ja så vælger den anden hurtigt at følge trop - og de er ikke til at nå. Og de steder, hvor jeg almindeligvis lufter hundene, passerer vi et par haver, hvor der inde bag havehegnet er andre hunde. Så vi må vælge at benytte det modsatte fortov - for også at lade de andre hunde have fred.

Cia var forleden aften igen på tog-stationen og mødte mange gode ting, bussen, taxaer, elevatoren, trapper, flydende reklamebilleder og mange lugte. Desværre kom der intet tog, så det har vi til gode. Vi stod blandt andet også ved en helle midt på vejen og hun bare holdt kontakten til mig og ignorerede alle bilerne - så flot af hende.

Så fine venner - men ofte ønsker Uno at Cia skulle på kostskole

Hundens første sygedag ...

2009-03-16T16:53:00.003+01:00

Stakkels Lille Cia som måtte til dyrlæge igen idag. Hun krummede ryg hele morgenen og viste tydeligt, at hun havde ondt.
Dyrlægen tog hendes temperatur og sagde "hold da helt op" - og gæt hvem der blev bekymret. En temperatur på 40,0 - uff. Hun blev følt igennem både forfra og bagfra - og så en gang til.
Hendes knude ved ribbenet, som jeg faktisk havde troet var et måske brækket ribben - viste sig at være en stor og betændt byld, som jo helt klart har gjort ondt samt hæmmet hende.
Så en sprøjte til at tømme ud i bylden og en sprøjte mere med penicillin.

Cia kom med hjem for at sove igennem, og jeg kunne gøre klar til at arbejde hjemmefra - hvor er det godt med teknikken og en fleksibel arbejdsgiver, så intet blev forsømt.
Og nu her 5 timer efter, er Cia allerede meget bedre og springer rundt igen.

Fredagshygge

2009-03-15T22:35:00.007+01:00

Når man nu er ved slagteren, så skal man altid huske at spørge efter nogle hundeben - og min slagter er altid god for nogle store (meget store) ben. Cia var ude under en busk for to timer med sit ben, og Uno lå i hundegården for 4 timer og endte (desværre) med at begrave benet i hundegården, så nu varer det noget tid, før jeg kan begynde at træne hundegård med Cia, for Uno vil ikke lade Cia komme ind i hundegården.
Eller det ender med, at jeg må ud for at grave benet op og fjerne det.
Men begge hundene havde det rigtig hyggeligt !

Godbidder for hunde af et vist format

Uno har for nogle gange været alene til træning - og hvor har hun nydt det. Det er tydeligt at mærke, at det er godt for hende at være afsted uden det lille vedhæng. Uno arbejder bedre og bedre - hun er meget mere intens og nærværende efter Cia er flyttet ind. Dejligt at mærke. I agility er det også tydeligt at Uno nu er glad for at være på banen; hun er hurtig og fremadrettet samt reagerer så fint på mine kommandoer - måske er jeg også blevet bedre til at time kommandoerne - ikke dårligt. Det er også tydeligt, at Uno nu er glad for såvel agilitylity som lydighed - og det har knebet indimellem.

Med Cia har jeg ikke rigtig prøvet lineføring/fri ved fod. Jeg har meget arbejdet med kontakt samt separate øvelser med hende. I dag til træning skulle vi så prøve traditionel lineføring - og hun gik som en drøm - så fokuseret og opmærksom. Selvfølgelig ikke lang tid ad gangen, men bare så flot. Jeg er virkelig stolt af hende. Nu skal jeg bare huske at sætte de verbale kommandoer på, så hun ikke kun reagerer på mine håndtegn.

Lørdag var Cia så igen med til træning sammen med Uno - både rally og agility. Cia kiggede og kiggede - og lærte (håber jeg). Tunnellen måtte hun lige prøve - og den tog hun helt uden problemer - også tilbage igen. I stuen har jeg en lille tunnel fra IKEA liggende - og den er hun klikket på, så det var nok derfor tunnelen ude i virkeligheden blev accepteret så hurtigt.

Men når man er ude så mange timer, må man også sove af og til. Cia sad så fint og kiggede og sov af og til. Da vi kom hjem, skulle der også soves igennem. Desværre var Cia senere på aftenen så træt, at hun nærmest ikke ville åbne øjnene. Dagen efter var hun igen mat, så det har sikkert været for meget for hende - eller hun har tumlet for voldsomt i skoven. Uno er helt skarp på at sno sig mellem træerne, men det er tydeligt, at Cia har noget at lære der. For hun prøver alt for ofte at flytte træerne, så hun har formentlig slået sig på et par stykker af dem.

Cia har nu også prøvet at gå et spor. Det er ikke noget jeg har prøvet særligt meget, men jeg har lagt mærke til, at når vi er i skoven og Uno ikke er at se for Cia, så søger Cia efter hende (altså sætter næsen i jorden og går i hendes spor for at finde frem til hende). Jeg lagde et duftspor med godbidder. Cia gik lidt ved siden af sporet og gik meget hurtigt fremad. Det er bestemt noget, vi skal prøve igen. Uno fik også et længere spor, og hun er klart bedre til det end jeg. Hun går pænt og sikkert fremad med meget få udsving.

Uh den træning

2009-03-06T22:50:00.000+01:00

Lækre Cia

Tykke Cia - hun fandt nemlig selv vej til hundefoderet!

Cia er nu registreret i Dansk Kennel Klub

25 års jubilæum i hundeklubben - dejlig dag

Hvor er vi utålmodige, for vi vil bare så meget. Cia kan også blive helt overgearet, for hvad skal hun nu finde på. Hun er super til sin box, between, target/fremadsendelse og dæk; feet up (altså the elephant) er nu på 270 grader, så det går jævnt fremad, men jeg tror de sidste 90 grader bliver svære. Touch døjer vi fortsat med. Hun kan holde den i 5-7 sek. så bliver hun urolig og må bare røre på sig eller gø - det kan altså ikke være meningen, at vi bare skal stå her og vente. Og så er der langt op til de 10 sekunder i fuldstændig ro, som er målet.

Det leger vi (også) med

En dygtig klikkerhund

Vi havde første træningstime i klubben på hvalpeholdet, og Cia holdt en rigtig flot kontakt gennem hele timen og var rigtig god til og glad for at hilse på de andre hvalpe. Indkaldet var rigtig fint - en hvalp, som var ivrig for at komme hjem til sin madmor og løb hurtigt fremad - dejligt. Det med at hilse på og lege med andre hvalpe har der jo ikke været de store muligheder for. Jo Montana - og hende mødte Cia så efter timen, men da var hun træt.

I morgen skal jeg forberede min egen første time med det nye hvalpehold, hvor der søndag kommer 8 nye hvalpe - det glæder jeg mig til. Det er altid spændende at møde de nye glade hvalpe med ejere og komme i gang med deres træning.

Cia har også haft sit første møde med dyrlægen. hvor hun fik 2 indsprøjtninger - den sædvanlige samt rabies, så hun kan komme på besøg i Sverige, men først om 5 måneder, når der er meldt klar efter en blodprøve. Cia opdagede slet ikke, at hun blev stukket, så gode var godbidderne. Neglene blev også klippet - ingen reaktion herpå - dygtig hund. Men gravhunden i venteværelset - den virkede godt nok mystisk. 8 kilo hund har jeg nu - samt Uno på 22 kg (fratrækket en masse underuld).

Dyrlægen er god at gæste

Efter dyrlægen spadserede vi lidt langs vejen og kom omkring tankstationen, hvor der var mærkelige lugte, bannere og flag der blafrede voldsomt for viden og forskelllige slags underlag at gå på - ingen reaktion herpå. Men senere på dagen i tusmørket, hvor vi gik på fælleden og mødte to personer, der kom imod os - de var godt nok mystiske! Cia gøede og valgte at løbe bagud og væk fra dem. Det lykkedes mig at kalde hende frem til mig, men hun var virkelig både forsigtig og opmærksom. Formentlig fordi hun i tusmørket ikke kunne se, at det blot var mennesker, som passerede.

Og foråret er kommet - begge hunde har badet! Uno har altid været rigtig glad for vand - og Cia fik også sin dåb - hun fulgte blot efter Uno ud i vandet uden at tænke sig om, men måtte vende om, da der blev så dybt at hun formentlig ikke kunne nå bunden. Da hun kom op, rystede hun sig straks, og hvor var det sjovt at se hende prøve at gøre det - hun vidste, at det skulle man, men var ikke helt god til det. Cia var helt klart våd, men hvor er pelsen god - for hun var tør i underulden. Uno var gennemvåd, for hun har smidt al sin underuld de sidste uger. Jeg fik badeturen på en (lidt dårlig) video, og lægger den ud her, når jeg får læst mig til hvordan man gør det.

Det er utroligt at se, at når Uno får sin mad, så respekterer Cia uden problemer, ata det skal hun ikke røre - og selvfølgelig respekterer Uno også Cia's mad. Men er det træning og godbidder, så er det bare om at være der først. Cia havde hugget et æble, hvor Uno lagde sig blot 10 cm derfra og lod Cia om at spise hele æblet - og ingen tvivl Uno kan rigtig godt lide æbler.

Et æble om dagen holder (dyr)lægen borte .....

Hvile midt på gulvet

En morgen kan jeg til at tænke på, at f.eks. det at tage tøj på er begyndt at foregå med blot én hånd - den anden hånd bruges nemlig til at holde en lille hvalp væk, så piratfisken 'in disguise' ikke får fat i en strømpe, et bukseben, et ærme, en læg, skindet på inderlåret eller en under-/overarm. Uno har også fået en række småsår på halsen - og jeg er sikker på at det er efter piratfisketænderne.

... og tiden går

2009-02-25T22:22:00.000+01:00

Vild jagt i haven

Men vi kan også enes om at søge efter gulerødder

Når Uno trænes, må Cia pænt sidde bag døren og kigge på

Jeg har det lidt som om jeg ikke har set TV i de sidste mange uger (faktisk siden Cia flyttede ind) og rigtig meget af tiden går da også med at træne hundene i det ene eller andet. Cia er bare så lærevillig og parat til at prøve det hele. Hun er ikke til at køre træt. Uno er også mere på, når det er hendes tur - det må være en bivirkning af at have to hunde.

Lille Hjælper (gulvvask er også voldsomt interessant !!)

Cia har en opgave med at acceptere bilerne, men når følgeskabet er en tube med rogn, går det meget nemmere, så det har vi altid med til byen. Vi fik forleden besøgt en udendørs isskøjtebane med rigtig mange (hurtige) børn og høje lyde - og børnene ville rigtig gerne hilse på en sød lille hundehvalp - godt timet!

I haven kom forleden en kat på besøg - den må god nok have været modig. Uno jagtede den rundt og rundt, og den stakkels kat kunne ikke slippe ud, for haven og gårdspladsen er jo indhegnet. Jeg håber katten var stumphalet, inden den kom ind. Stakkels Cia blev så forfærdelig ræd; hun kastede sig ind ad døren, hen i det fjerneste hjørne i stuen og op på sofaryggen bag alle puderne. Hun turde kun gå ud igen, hvis jeg og Uno gik foran, men næste gang hun skulle ud, var der ingen problemet. Hun kunne sagtens lugte, at der havde været kattejagt. Og katten kommer helt sikkert ikke igen.

Cia med næsen det helt forkerte sted (oppe på bordet)

In the Box øvelsen fungerer helt fint; hun kan nu have alle 4 ben i en lille papkasse (og benene skal godt nok stå tæt sammen), men igen alt med klikkeren er en herlig leg. Feet Up og rundt på baljen er ikke lige så god - jeg har svært ved at få hende ud over de 180 grader rundt, men har besluttet, at hun selv må finde ud af, at det kan betale sig at tage alle 360 grader rundt. Dæk tog lige 2 minutter, så var den lært (altså på håndtegn, nu kommer den verbale del). Også Between sidder lige i skabet (hvor hun skal gå tæt rundt om mit højre ben og sætte sig lige mellem mine ben og kigge frem/op). Jeg skal huske nu at stå med samlede ben, for ellers er der en Cia-hvalp between mine ben (igen click+treat!). Højre ben er valgt for at distancere fra sit, som jo foregår ved venstre ben.

Target sidder også så godt, at vi nu har afstand på - jeg har lidt sværere ved at beslutte mig for, hvad hun skal gøre. Først havde jeg valgt venstre forben, men så ville hun hellere sætte højre forben på - og lige nu er det næsen, hun foretrækker at sætte på target. Den seneste øvelse er at hun separat skal løfte et bagben - jeg skal lige love for, at den hvalpetræning går ud på bagpartskontrol.

Hvor er det svært at lade være med at arbejde med hende, når hun så gerne vil. Det virker som om hun ikke er til at køre træt på træning.

Cia har nu efter 4 uger fået mod på også at gå ned ad trappen
(det tog Uno 2 uger og først efter at hun så en anden hund gå ned ad trappen)

Uno begyndte til Fører/Hund træning i søndags - og vi har så 12 søndage foran os med en konkurrence senere til sommer. Fører/Hund programmet har vi ikke prøvet, så det må vi læse på, men meget kan hentes fra DKK programmet. Lineføring er og bliver lineføring, men i Fører/Hund skal hunden også gå på højre side. Hlet fint for det skal vi bruge til agility og til rally, så det skal nok komme. Lige nu er vi ved at genindlære stillingsskift, hvor jeg gerne vil have hurtigere og mere rigtige skift - Uno flytter sig lidt ud til min højre side, ligesom hun godt kan rykke en smule frem.

Flyvende Uno

Nok et nyt sprog

2009-02-13T22:35:00.000+01:00

Cia begyndte sit liv med at høre svensk og lære hundesprog. Dansk kom til i 8 ugers alderen - og nu er vi gået i gang med engelsk.
Ord som Left, Right, Touch, Feet up og In the Box er kommet til. Og hvorfor nu det? Cia har været til sin første kombinerede hvalpe/tricks træning - og sikke en herlig start. Tiden med at betinge klikkeren er givet godt ud, for vi kunne kaste os lige ud i at lære Cia at dreje omkring sig selv med uret (om det er Left eller Right husker jeg ikke - og hos Uno hedder det noget andet!). Feet up er når forpoterne er oppe på en omvendt vaskebalje (hvorfor hedder det ikke paws up!). In the Box er når Cia er oppe i en papkasse med alle 4 poter - og papkassen er ikke stor.

Right or Left - that's up to you

Feet Up samt In the Box er helt klar. Touch er også helt fin, men den skal holdes i 10 sekunder, før den kan meldes klar, og der er vi ikke endnu - for klik betyder godbid, og det er noget Cia kan lide.
For Uno har jeg valgt, at kommandoerne, når hun arbejder til min venstre side er på dansk - og de modsatte (altså til højre) er på engelsk. Jeg finder at det er nemmere at huske de mange kommandoer der skal til. Uno finder det så ikke lige så nemt - hun er nemlig meget bedre til håndsignaler.

Jeg lovede et videoklip fra Sorø med dygtige Uno - det ligger her (tak til S & S for klippet). http://www.youtube.com/watch?v=1dvOe0HEEKg&eurl=http://www.kenzo.mono.net/9993/Rally%20Tr%C3%A6ning&feature=player_embedded samt tak til alle jer andre for en hyggelig dag. Samt STOR tak til I + M for god oplæring af Uno og jeg.

'Med rettidig omhu' siger et stort dansk firma - ja det kan være rigtigt nok. I dag da støvsugeren skulle frem på gulvet, var jeg lige først rundt for at samle lidt pap og andre afbidte stumper sammen. Da jeg så lidt ivrig får fat i støvsugeren og går i gang, kører den lidt trægt hen over tæppet. Heldigvis stopper jeg hurtigt - for det viser sig, at jeg er begyndt oven i en frisk lille hundepølse, som nu er kørt godt ned i tæppet samt i støvsugermunden - hvorfor skulle jeg lige kigge den anden vej samtidig med at jeg begyndte at støvsuge. Nå støvsugeren og tæppet blev vasket omhyggeligt og jeg kunne fortsætte - men hvor var det ulækkert, så jeg vil spare jer for et billede (næsten).

Cia's første møde med støvsugeren for et par uger siden

Og da Uno er begyndt at fælde voldsomt, og det kan ses på tæppet, havde jeg faktisk dagen forinden overvejet, om tæpperne skulle tages væk, indtil Cia var blevet renlig (for at skåne dem). Men det kan jeg nå at gøre, inden jeg laver flere uheld på tæppet.

Cia har også snuset til agility; desværre blev hun lidt bange for vippen - eller rettere for lyden, når vippen går i gulvet. Jeg var ikke opmærksom på hende, da en anden hund tog vippen og Cia sad tæt ved. Men det får vi masser af muligheder for at vænne hende til. Jeg tænker at det lige så meget har været vibrationerne i gulvet kombineret med lyden, som har forskrækket hende, for lyde generer hende ikke væsentligt. Hun er helt tryg ved at gå i højden samt gå på smalle steder, og det er helt fint, hvor hun er nu aldersmæssigt.

Uno i rally klasse 3

2009-02-08T21:14:00.000+01:00

Dejlige Uno - nu er hun nemlig efter rigtig mange forsøg kommet i klasse 3 i Rally (ekspert hedder det vist nu). Vi har haft mange disk, hvor jeg har valgt at forlade banen efter få forhindringer for ikke at pine hende med at færdiggøre banen. Lørdag lykkedes det ved en hyggelig turnering i Sorø arrangeret af Bordercollieklubben at opnå 94 point ud af 100 mulige. Og de 3 kastede jeg selv ved at lave en øvelse om, men det var godt givet ud. Uno flagrede i et par vendinger, men gjorde det rigtig fint hele vejen igennem og var glad ved det.
Jeg får senere et link, så jeg kan se gennemløbet (fik lejlighed til at se det på lille skærm om lørdagen).

Søndag var flot vejr - og heldigvis - for hundeklubben havde sin årlige suppeskovtur. En tur hvor vi mødes og sammen går en god time med et pit stop undervejs og afslutter med dejlig varm suppe. Uno nød at komme ud og var glad for at hilse på de andre hunde, men vagtsom - for Cia var jo også med. Cia gik selv for cirka et kvarter, så var hun træt nok til at sidde i kænguru-tasken for resten af vejen. Hun slapper af i tasken og sidder blot og kigger ud.

Cia i kænguru-posen - og hun nyder det
Taske = liggeunderlag

Suppetønderne

Når Cia har været alene hjemme for dagen, kan jeg mærke, at hun har hvilet. Der er rigtig meget energi for hele aftenen. Modsat hvis jeg har været hjemme sammen med hende - så skiftevis hviler hun og leger, men sover nærmest for hele aftenen.

Om natten er hun i sit bur i soveværelset, hvor hun af og til gerne vil have en hånd at sutte lidt på. Andre gange sover hun, lige så snart hun er sat i buret. Når hun bliver renlig, skal hun selvfølgelig ikke i bur. Som det er nu, piver hun lidt mellem kl. 3 og 4, og vi må så ud en kort tur, men jo blot for at gå ind og sove igen. Jeg har en madras liggende på gulvet lige ved siden af hendes bur, så det er nemt at lægge en hånd hen til hende. Så kan jeg falde i søvn på en tynd madras med et par skarpe hvalpe-hjørnetænder i tommelfingeren. Lyder det ikke hyggeligt? Eller jeg kan kravle op i sengen med den gode madras - det er nu også rarere.

Uno er glad for, at der også er stunder hvor den lille hyper-hvalp ikke suser rundt om benene på hende, og Uno kan få al opmærksomheden.

Møde med den store verden

2009-02-06T21:39:00.000+01:00

Vil du dele med mig ?

Denne uge har meget budt på meget miljøtræning og dermed møde med den store verden. Cia har opholdt sig på en parkeringsplads ved Brugsen søndag eftermiddag. Her mødte vi larmende indkøbsvogne, biler frem og tilbage, rigtig mange mennesker i alle aldre, flaskemaskinen samt andre hunde. Cia har været en tur på stationen, hvor vi mødte larmende og støjende taxaer og busser, døre som kørte frem og tilbage, en elevator, der kørte op og ned samt mange trapper og igen mennesker. Vi nåede også en kort tur på gågaden, inden vi tog en kort tur i skoven med Uno.

Cia har også været på gården og hilst på onklerne Chiko og Vili. Chiko er rigtig onkel, da han er kuldbror til tante Uno. Chiko er meget hanhund, så han fik hurtigt fortalt den lille, at hans hale altså sad højest - men hun sætter godt nok sin hale i meget høj position. Cia fik også hilst på fårene og alle køerne/kalvene, så måske skal hun ud og lege med dem senere på året. Så kan Chiko lige vise hende, hvordan man gør. Vili henter døde dyr, som man kan spise (han er en dejlig, sort labrador).

Begge haler står højt !

Måske skal Cia "lege" med dem her en dag ?
Men hun var egentlig ret ligeglad med dem

Uno gjorde det rigtig godt ved mandagens træning; hun viser meget mere gejst og intensitet nu, hvor hun så også har været der nogle gange. Fremadsendelse til felt var dog noget, som jeg ikke ønskede at se igen, så det undlod vi. Cia kunne denne aften godt vælge kattekurven, men hun skulle jo også lige hilse på de andre træningshunde.

Onsdag vågnede vi op til snelandskab, men haven blev hurtigt raseret af de to hunde. Jeg behøver ikke til foråret lufte plænen for mos; det skal C+U nok gøre for mig med de vendinger, de laver på plænen.

Støvsugeren måtte frem; det kan godt ses på gulvet, at der er flere poter inde. Den var en værre en, men så valgte Cia at lægge sig og hvile langt væk fra den.

Jeg har introduceret klikkeren til hende; det er godt nok en fin leg der. Hun er lige så interesseret i selve klikkeren som i godbidderne, og hun er hurtig. Hun er et rigtigt madøre og danser vildt og voldsomt rundt, når hendes foderpiller serveres. Så glemmer hun de to trin fra køkkenet ned til bryggerset og leger både Flying & Waltzing Matilda.

Jeg har også lavet et hvalpefelt til fremadsendelse på ca. 1 x 1 m; det tog blot 3 forsøg, så vidste hun godt, at det var vigtigt at løbe hurtigt fremad for at spise godbidden, som lå derude og ventede på hende. Og afstanden blev hurtigt øget.

Hvalpefelt med gule bånd og plastglas (de resterende meter af båndene er rullet op i glassene)

En herlig pige, som jeg nyder rigtig meget. Jeg fik lige to dage ekstra, da jeg måtte lægge mig syg for et par dage. Det er bare så sjovt at se de to hunde boltre sig sammen - og studere deres indbyrdes sprog. Det er utroligt lærerigt.

Igen her til aften fik Uno en god løbetur frit på fælleden. Cia kommer blot i en rygsæk, som jeg har monteret på maven (som en kænguru-mor). Så sidder hun der for en stund og studerer verden. Uno kan på den måde få sine gode lange ture, og Cia kan være med i det omfang, hun kan holde til det. Cia accepterer fint at sådan er det bare.

Uno checker lige, om der sker noget spændende ude på vejen

Hundeleg

2009-01-31T16:19:00.000+01:00

Vi kan godt lege sammen nu

Nu er Uno og Cia rigtig begyndt at lege sammen, og begge nyder det for fuld styrke.
Uno kan tage en hjerneblødningstur rundt i haven (frem/tilbage/op/ned) med Cia lige i hælene, så stærkt hun nu kan løbe - eller blot lidt frem og tilbage midt på plænen.
Eller de kan deles om et stykke pap eller legereb inde på gulvet.
Cia kan også sagtens få lov til at lægge sig helt tæt ind til Uno for at sove - dog kan hun ikke finde mælk (hun har prøvet nogle gange), selvom Uno var falsk drægtig for nogle uger siden.
Uno var til Rally træning og selvfølgelig skulle Cia med for at kigge og lære.

It's hard to be a chair, når det nu er hvalp nr. 7,
som stolen "må lægge ben til"

Med Uno til rally træning - men en kattekurv!
Nej så tager jeg hellere mors kurv

Fin plads - lige ved døren med kig ud - og gulvvarme til den anden ende

Cia kan nu sagtens være lidt alene hjemme; Uno skal jo stadig have nogle gåture, og Cia skal vænnes til at være alene. Cia får lidt mad, når Uno og jeg går - og når vi kommer tilbage, sover hun dybt, og vågner først, når nøglen bliver sat i døren.

Fuld kontakt

Cia kender også sit navn nu og kommer styrtende, når hun hører det - rigtig dejligt. På en gåtur i mosen kunne Uno rigtig løbe, men Cia valgte at blive hos mig, så jeg skulle rigtig være opmærksom hvor jeg satte fødderne - ellers havde jeg en flad aussie under støvlerne.

De første dage

2009-01-27T23:19:00.000+01:00

Søndag
Hente Door-Keepers Oh La La (nu Cia) syd for Göteborg og drage ca. 4 timer mod Danmark.
Inden vi nåede ud af skoven, sov lille Cia omme i buret. Det havde været en begivenhedsrig morgen - og en storvask ovenikøbet.
På turen havde vi et par tisse- og snusepauser. Der var lidt hyl lige inden Hallandsåsen, og et lille forsigtigt svensk bjæf lige ved betalingsanlægget - og ellers stilhed resten af vejen. Cia skal nok få lært sig dansk hurtigt.
Uno (også Aussie - på 4 år) kiggede noget forundret på det lille myr og fik fortalt, at hun altså boede her først samt var den ældste - så rammerne var hurtigt sat. Lille Cia sagde hurtigt okay, hvis det er sådan du vil have det.
Vi måtte blot ud for én gang i løbet af natten.

Mandag
Blot være hjemme og nyde både at have fri samt igen og igen nyde lille ny Cia.
Hun stor-trives, men er ikke helt glad for at blive ladt alene tilbage, så kommer der små ulvehyl fra hende og snuden står ret op. Det at være alene skal så absolut læres.
Mandag aften til møde i hundeklubben med Cia som special guest star - dejligt nok var hun ikke den eneste special guest star, da Montana (også Aussie) på 5 mdr. modtog os. Og så blev der ellers leget - de to hvalpe nød virkelig hinandens selskab.
Denne nat (som dog blev kort) kunne vi sove igennem.

Tirsdag
Tidligt op og med på arbejde; heldigvis kun til et kort møde (selv om jeg har ferie) - ja dog kun for 1½ time, men så tog det også 1½ time at komme derfra igen, da vi jo lige skulle hilse på alle mine kolleger på vejen ud. Cia klarede det i fin stil, og når hun følte sig lidt ensom og var kommet lidt langt ned ad gangen, kunne jeg blot kalde på hende, og hun vendte som på en tallerken for at skynde sig tilbage.
Senere på dagen kom lille Axel på 1½ år og blev hurtigt forelsket i hende. Hun blev aet og nusset; det nød hun virkelig.
Uno blev lidt bestemt et par gange i løbet af dagen, men det blev accepteret.
Uno besluttede dog også, at man måske kunne prøve med lidt trækkeleg med legerebet - og da det jo gik meget godt, inviterede Uno også op til lidt forsigtig leg - og dansen gik i gang. Herligt at se; jeg havde faktisk ikke ventet at se dette allerede på trediedagen, så det var godt.
Cia måtte lige være lidt alene, da Uno jo også skulle have en tur, men det gik helt fint - hun sov trygt, da vi kom tilbage.

Billeder
Ja de må komme - dels skal jeg lige lære at blogge og lægge billeder ind, dels gik kameraet i stykker, så jeg må hurtigt have et nyt - det går virkelig ikke uden kamera, når man har både barnebarn og lille ny hvalp.

Den spæde start

2009-01-26T15:54:00.000+01:00

På kraftig opfordring måtte der komme en blog.
Det bliver om livet og arbejdet med mine to aussies
Uno fra januar 2005 samt Cia fra december 2008.