De første præmier

Nu har Cia allerede hjembragt sine første præmier

For at have sine forpoter placeret på mine sko, og jeg flytter/slæber fødderne fremad

Holdpræstation ved afslutning af hvalpe-tricksholdet

En virkelig god og lovende begyndelse.

Uno deltog lørdag ved DGI Vestsjælland landsdelsturnering i agility og uofficiel rally - intet imponerende. En meget hurtig disk ved agility og ca. 2/3 gennem rally banen, valgte jeg at forlade banen, da hun slet ikke var med mig. Spring blev aflyst grundet vejret.

Dagen efter deltog vi ved DGI landsdelsturnering for Roskilde: Uno havde to flotte og meget flydende løb med en super kontakt og reaktion (dog undtaget de 2 sekunder det tog hende at vælge den forkerte tunnelindgang = disk), men alt andet var så perfekt. Rigtig dejligt.
Dusty (min datters Cavalier King Charles Spaniel på 8 år) deltog også sammen med mig. Han lavede et superflot agilityløb og blev nr. 2 på sit hold. I spring var han blevet træt og valgte desværre ved næstsidste forhindring at løbe/krybe under pinden (uden at denne faldt ned! og han er altså lille seniorhund), og det giver en disk. Dusty løber sikkert, dog ikke hurtigt - men hvor kan han lide at være med.

Cia - Uno - Dusty

I dag onsdag blev Uno vaccineret. Efter en snak med dyrlægen valgte jeg ikke at lade Cia få sin anden rabies vaccination; han mente at der var stor chance for at hun til juli ville få en rabiesfri blodprøve. Det satser jeg på.
Uno har desværre tidligere haft nogle krampeanfald med få eller mange måneders mellemrum. Her i marts har hun dog haft 2 anfald med 10 dages mellemrum, og jeg er nødt til at holde meget øje med hende. Jeg har en ide om, hvorfor de 2 sidste anfald er opstået, og det kan jeg undgå, så jeg håber at kunne mindske hendes anfald.

Min store udfordring er nu, når jeg går med begge hunde at holde kontakten til dem. De er rigtig gode til at hidse hinanden op. Hvor det er nemt at forudse og fokusere med blot én hund - har jeg en stor udfordring, når den ene hund får øje på noget, som der absolut må markeres ad, ja så vælger den anden hurtigt at følge trop - og de er ikke til at nå. Og de steder, hvor jeg almindeligvis lufter hundene, passerer vi et par haver, hvor der inde bag havehegnet er andre hunde. Så vi må vælge at benytte det modsatte fortov - for også at lade de andre hunde have fred.

Cia var forleden aften igen på tog-stationen og mødte mange gode ting, bussen, taxaer, elevatoren, trapper, flydende reklamebilleder og mange lugte. Desværre kom der intet tog, så det har vi til gode. Vi stod blandt andet også ved en helle midt på vejen og hun bare holdt kontakten til mig og ignorerede alle bilerne - så flot af hende.

Så fine venner - men ofte ønsker Uno at Cia skulle på kostskole

Hundens første sygedag ...

Stakkels Lille Cia som måtte til dyrlæge igen idag. Hun krummede ryg hele morgenen og viste tydeligt, at hun havde ondt.
Dyrlægen tog hendes temperatur og sagde "hold da helt op" - og gæt hvem der blev bekymret. En temperatur på 40,0 - uff. Hun blev følt igennem både forfra og bagfra - og så en gang til.
Hendes knude ved ribbenet, som jeg faktisk havde troet var et måske brækket ribben - viste sig at være en stor og betændt byld, som jo helt klart har gjort ondt samt hæmmet hende.
Så en sprøjte til at tømme ud i bylden og en sprøjte mere med penicillin.

Cia kom med hjem for at sove igennem, og jeg kunne gøre klar til at arbejde hjemmefra - hvor er det godt med teknikken og en fleksibel arbejdsgiver, så intet blev forsømt.
Og nu her 5 timer efter, er Cia allerede meget bedre og springer rundt igen.

Fredagshygge

Når man nu er ved slagteren, så skal man altid huske at spørge efter nogle hundeben - og min slagter er altid god for nogle store (meget store) ben. Cia var ude under en busk for to timer med sit ben, og Uno lå i hundegården for 4 timer og endte (desværre) med at begrave benet i hundegården, så nu varer det noget tid, før jeg kan begynde at træne hundegård med Cia, for Uno vil ikke lade Cia komme ind i hundegården.
Eller det ender med, at jeg må ud for at grave benet op og fjerne det.
Men begge hundene havde det rigtig hyggeligt !

Godbidder for hunde af et vist format

Uno har for nogle gange været alene til træning - og hvor har hun nydt det. Det er tydeligt at mærke, at det er godt for hende at være afsted uden det lille vedhæng. Uno arbejder bedre og bedre - hun er meget mere intens og nærværende efter Cia er flyttet ind. Dejligt at mærke. I agility er det også tydeligt at Uno nu er glad for at være på banen; hun er hurtig og fremadrettet samt reagerer så fint på mine kommandoer - måske er jeg også blevet bedre til at time kommandoerne - ikke dårligt. Det er også tydeligt, at Uno nu er glad for såvel agilitylity som lydighed - og det har knebet indimellem.

Med Cia har jeg ikke rigtig prøvet lineføring/fri ved fod. Jeg har meget arbejdet med kontakt samt separate øvelser med hende. I dag til træning skulle vi så prøve traditionel lineføring - og hun gik som en drøm - så fokuseret og opmærksom. Selvfølgelig ikke lang tid ad gangen, men bare så flot. Jeg er virkelig stolt af hende. Nu skal jeg bare huske at sætte de verbale kommandoer på, så hun ikke kun reagerer på mine håndtegn.

Lørdag var Cia så igen med til træning sammen med Uno - både rally og agility. Cia kiggede og kiggede - og lærte (håber jeg). Tunnellen måtte hun lige prøve - og den tog hun helt uden problemer - også tilbage igen. I stuen har jeg en lille tunnel fra IKEA liggende - og den er hun klikket på, så det var nok derfor tunnelen ude i virkeligheden blev accepteret så hurtigt.

Men når man er ude så mange timer, må man også sove af og til. Cia sad så fint og kiggede og sov af og til. Da vi kom hjem, skulle der også soves igennem. Desværre var Cia senere på aftenen så træt, at hun nærmest ikke ville åbne øjnene. Dagen efter var hun igen mat, så det har sikkert været for meget for hende - eller hun har tumlet for voldsomt i skoven. Uno er helt skarp på at sno sig mellem træerne, men det er tydeligt, at Cia har noget at lære der. For hun prøver alt for ofte at flytte træerne, så hun har formentlig slået sig på et par stykker af dem.

Cia har nu også prøvet at gå et spor. Det er ikke noget jeg har prøvet særligt meget, men jeg har lagt mærke til, at når vi er i skoven og Uno ikke er at se for Cia, så søger Cia efter hende (altså sætter næsen i jorden og går i hendes spor for at finde frem til hende). Jeg lagde et duftspor med godbidder. Cia gik lidt ved siden af sporet og gik meget hurtigt fremad. Det er bestemt noget, vi skal prøve igen. Uno fik også et længere spor, og hun er klart bedre til det end jeg. Hun går pænt og sikkert fremad med meget få udsving.

Uh den træning

Lækre Cia

Tykke Cia - hun fandt nemlig selv vej til hundefoderet!

Cia er nu registreret i Dansk Kennel Klub

25 års jubilæum i hundeklubben - dejlig dag

Hvor er vi utålmodige, for vi vil bare så meget. Cia kan også blive helt overgearet, for hvad skal hun nu finde på. Hun er super til sin box, between, target/fremadsendelse og dæk; feet up (altså the elephant) er nu på 270 grader, så det går jævnt fremad, men jeg tror de sidste 90 grader bliver svære. Touch døjer vi fortsat med. Hun kan holde den i 5-7 sek. så bliver hun urolig og må bare røre på sig eller gø - det kan altså ikke være meningen, at vi bare skal stå her og vente. Og så er der langt op til de 10 sekunder i fuldstændig ro, som er målet.

Det leger vi (også) med

En dygtig klikkerhund

Vi havde første træningstime i klubben på hvalpeholdet, og Cia holdt en rigtig flot kontakt gennem hele timen og var rigtig god til og glad for at hilse på de andre hvalpe. Indkaldet var rigtig fint - en hvalp, som var ivrig for at komme hjem til sin madmor og løb hurtigt fremad - dejligt. Det med at hilse på og lege med andre hvalpe har der jo ikke været de store muligheder for. Jo Montana - og hende mødte Cia så efter timen, men da var hun træt.

I morgen skal jeg forberede min egen første time med det nye hvalpehold, hvor der søndag kommer 8 nye hvalpe - det glæder jeg mig til. Det er altid spændende at møde de nye glade hvalpe med ejere og komme i gang med deres træning.

Cia har også haft sit første møde med dyrlægen. hvor hun fik 2 indsprøjtninger - den sædvanlige samt rabies, så hun kan komme på besøg i Sverige, men først om 5 måneder, når der er meldt klar efter en blodprøve. Cia opdagede slet ikke, at hun blev stukket, så gode var godbidderne. Neglene blev også klippet - ingen reaktion herpå - dygtig hund. Men gravhunden i venteværelset - den virkede godt nok mystisk. 8 kilo hund har jeg nu - samt Uno på 22 kg (fratrækket en masse underuld).

Dyrlægen er god at gæste

Efter dyrlægen spadserede vi lidt langs vejen og kom omkring tankstationen, hvor der var mærkelige lugte, bannere og flag der blafrede voldsomt for viden og forskelllige slags underlag at gå på - ingen reaktion herpå. Men senere på dagen i tusmørket, hvor vi gik på fælleden og mødte to personer, der kom imod os - de var godt nok mystiske! Cia gøede og valgte at løbe bagud og væk fra dem. Det lykkedes mig at kalde hende frem til mig, men hun var virkelig både forsigtig og opmærksom. Formentlig fordi hun i tusmørket ikke kunne se, at det blot var mennesker, som passerede.

Og foråret er kommet - begge hunde har badet! Uno har altid været rigtig glad for vand - og Cia fik også sin dåb - hun fulgte blot efter Uno ud i vandet uden at tænke sig om, men måtte vende om, da der blev så dybt at hun formentlig ikke kunne nå bunden. Da hun kom op, rystede hun sig straks, og hvor var det sjovt at se hende prøve at gøre det - hun vidste, at det skulle man, men var ikke helt god til det. Cia var helt klart våd, men hvor er pelsen god - for hun var tør i underulden. Uno var gennemvåd, for hun har smidt al sin underuld de sidste uger. Jeg fik badeturen på en (lidt dårlig) video, og lægger den ud her, når jeg får læst mig til hvordan man gør det.

Det er utroligt at se, at når Uno får sin mad, så respekterer Cia uden problemer, ata det skal hun ikke røre - og selvfølgelig respekterer Uno også Cia's mad. Men er det træning og godbidder, så er det bare om at være der først. Cia havde hugget et æble, hvor Uno lagde sig blot 10 cm derfra og lod Cia om at spise hele æblet - og ingen tvivl Uno kan rigtig godt lide æbler.

Et æble om dagen holder (dyr)lægen borte .....

Hvile midt på gulvet

En morgen kan jeg til at tænke på, at f.eks. det at tage tøj på er begyndt at foregå med blot én hånd - den anden hånd bruges nemlig til at holde en lille hvalp væk, så piratfisken 'in disguise' ikke får fat i en strømpe, et bukseben, et ærme, en læg, skindet på inderlåret eller en under-/overarm. Uno har også fået en række småsår på halsen - og jeg er sikker på at det er efter piratfisketænderne.