Afslutning i klubben

Den seneste weekend er gået med afslutning på forårssæsonen i klubben - en rigtig travl weekend.
Uno havde 2 løb i agility og 1 i spring - sammenlagt 3 x disk (surt show - og så endda på hjemmebane). For lydighed (Fører & Hund samarbejde) så det straks bedre ud.
Fører & Hund programmet er fra DGI (Dansk Gymnastik & Idræt (http://www.dgi.dk/Udover/Agility/Regler.aspx)) og er lavet for at matche såvel behovet for lydighed som agility-arbejde. Det består af hvalp/begynder samt klasse 1 -2 - 3.

Uno var oppe i FH2 og Cia i hvalpe klassen.

Blåt bånd til Uno og rødt bånd til Cia - dygtige hunde med fine præmier

Uno gjorde det faktisk rigtig pænt. Jeg missede som fører meget på manglende kendskab til programmet, og kunne derfor ikke helt få det gode frem i Uno. Jeg havde endda programmet med på banen og stod og læste på næste øvelse, mens dommeren noterede kommentarer !!

Der er rigtig meget lineføring, såvel traditionel gang som løb samt med hunden ved højre knæ.
Det kunne sagtens være bedre. Uno havde en del skævsidninger og flagrede i vendingerne. Faktisk gjorde hun det pænest ved gang i højre side.
Fremadsendelsen bøffede vi (læs jeg) totalt. Synd for hunden - og hun var endda lige blevet så god til stillingsskift (på 5 m afstand), men blot ikke denne dag. Indkald og apportering var okay, hvor hun er sikker, men bestemt ikke hurtig. I indkald ser hun altid ud, som om hun bliver i tvivl, om hun nu må komme ind til mig eller hun skulle være blevet liggende. Nå men det kan der helt sikkert arbejdes meget mere med.
Spring kombinationen (som ser sådan her ud _l_) gjorde hun helt perfekt Hendes stå var også til næsten top-point.
Feltsøget begyndte lidt usikkert, men da hun fandt den første genstand, gik det rigtig stærkt, så det scorede hun også næsten maximum.
Godt arbejde generelt, men helt klart også med muligheder for forbedringer (især fra førerens side).
Uno scorede 125,5 point (76% af max).

Senere på dagen skulle Uno også til uofficiel rally-prøve, men jeg trak hende ud efter 4 stationer; hun var slet ikke i humør til det, og jeg vil ikke kæmpe med hende 12 stationer mere - jeg synes ikke det ser godt ud, og jeg er ovebevist om, at det påvirker Uno i meget negativ retning. Nej så hellere forlade banen og lege lidt - og dermed lade sig diskvalificere - og det er vi (også) gode til.

Cia begyndte sin lineføring med at trække voldsomt på kassekreditten (jeg tror, vi meget hurtigt kom i minus-point). I sit/dæk/stå må jeg bruge godbidder, så det valgte jeg at gøre - heldigt, for det virkede på hende. Også i hvalpe-lineføring er det med hunden på højre side - det havde vi faktisk næsten ikke øvet, men denne del gjorde hun fint - mærkelig hund.

Fremadsendelse og indkald var tæt på top-point. Apportering vidste jeg godt ville være svært for hende (ikke noget hun ynder), men hun løb da ud til apporten og med lidt animering fra mig tog hun den også i munden og viste, at hun godt kunne løbe lidt med den - men så slut.

Gennem tunnellen var en super øvelse - jeg kunne faktisk bruge det som belønning for hende.

En meget relevant hvalpe-øvelse er, om hunden kender sit navn - og det gjorde Cia bestemt.

Også her er feltsøg - dog med godbidder. Stakkels Cia havde så en hundefører, som ville være rigtig god ved hende, så det var ret store pølse-stykker. Cia har aldrig før fået så meget pølse på én gang, så det var tungt at spise. Og så var der hele 3 af dem. Hendes søg var dog meget koncentreret og fint.

Cia fik ialt 131,75 point (88% af maximum), men jeg er stolt af hende. Der er ialt 11 pointgrupper - i de 4 fik hun 9,5, i 2 grupper fik hun 9 og i 2 andre fik hun 10 (altså maximum).
Desværre rigtig meget skod i lineføring, og når dommeren stod og voterede, viste hun flotte spanske skridt og lineføring, så alle andre hundeførere ville være grønne af misundelse, men når hun skulle - næh, når dommeren skulle vurdere hende, så var hun i gang med at teste træk-kraften på hundesnoren, så man skulle tro, hun var ansat som test-hund ved Dansk Teknologisk Institut.

Men hun er nu en dejlig hund alligevel; dog stadig med rigtig meget trods og selvstændig mening. Hun er meget robust og slet ikke til at skræmme. Hun kan dog sagtens gø af ingenting ude på gårdspladsen, men jeg har hende mistænkt for, at hun er ved at træne mig. Netop så jeg kommer ud for at se til hende, eller kalder hende ind med en godbid. Jo klog er hun skam.

Uno er gået i løbetid, men det påvirker hende ikke. Hun er lige så trænbar, som resten af året. Kort inden Cia kom til, blev Uno dog falsk drægtig og adopterede et tøjdyr, som jeg måtte tage fra hende. Nu skal jeg holde øje, om hun gør det igen senere på sommeren.

Uno har også en helt fantastisk tålmodighed med Cia. Cia kan forsøge at apportere Uno (hovsa, så kan Cia jo godt apportere, men hun burde nu vælge noget andet end Uno). Og Uno lader hende bare prøve. Kun hvis Uno ligger med et kødben eller er helt væk i drømmeland og bliver forstyrret af en hoppende og legesyg Cia, får Cia besked på at forsvinde. Heldigvis respekterer Cia dette.

Cia kom på vægten til morgen - 14.5 kilo ren Aussie.

Nu er mandagen også min egen - jeg har her til aften afsluttet hvalpeholdet, hvor vi blandt andet havde lavet pølse-træer og indkald gennem krattet. Hundene nød det meget, men nu tror jeg også, at hvalpe-ejerne har brug for at holde lidt sommerferie og blive klar til træning igen til efteråret. Også mig.

Computeren samler støv

Cia øver sig i at være i hundegården - og det går vist fint.

Nu er alle godt trætte efter 3 herlige træningsdage - så flot arrangeret af M & J - tak for det.
Der bliver snorket i næsten alle hjørner ZZZZZzzzz.....

Vi har lavet traditionel lineføring, feltsøg, øvet lidt rally og tricks og spor hver dag. Cia har mødt rigtig mange godt hunde i alle størrelser og farver samt andre hvalpe.
Den største oplevelse var dog at se Uno gå et forfølgelsesspor. En person markerer starten af sin rute og går gennem skov, buske og hvad der nu er i terrænet. Undervejs markeres ruten med bånd. Efter en tid sættes 4-6 hunde i række på personens spor. Den første hund går sporet for 100-200 m og overlader derefter sporet til næste hund i rækken og så fremdeles. Sidste fører samler markeringsbåndene ind. Skulle den forreste hund miste sporet, sættes næste hund frem. Uno og 4 andre hunde skulle prøve for første gang. Uno lagde ud og satte et tempo, så jeg nærmest måtte løbe gennem skov og krav for at følge hende. Den første del af sporet var i bløde buer, og da sporet efter ca 150 m drejede 90 grader til venstre, var det tydeligt, at hun mistede sporet. Hun var 2 m fra knækket og jeg kunne se på hende, at hun var ude af sporet. Så lod jeg næste hund tage over og gik selv bagerst i rækken. Igen blev hun grebet af det og tog sporet op, selvom hun reelt bare skulle følge rækken. Gruppen mistede totalt sporet undervejs, men fandt dog resten af det efter at have rodet noget rundt (stol på din hund.... altså).
Uno var så heldig at være den hund, som igen var forrest, da sporet sluttede, og hun blev glad for at finde personen, som var så flink at have godbidder til hende.
Det skal vi helt klart prøve mere af; jeg var virkelig imponeret af Uno. Hun virkede så rolig og sikker i sit søg.

Cia fik også trænet indkald, og hvor var jeg stolt, da jeg kunne kalde hende tilbage til mig, hvor hunvar på vej til de andre hunde - og flere gange endda. Måske var det hende, som var ved at træne mig i at give hende godbidder ;-))

En rigtig herlig 3 dages weekend med hundetræning hver eneste dag og godt selskab - kan man forlange mere. Jo så blev der også lige tid til lidt bistand som hjælper ved et stort agilitystævne, så det skal blive godt at komme på arbejde og slappe lidt af.

Cia har for få uger siden været i 5 dages pasning hos M & J - tak for det. Der var to andre dejlige aussier at lege med - og jeg har hørt, at det virkelig blev udnyttet. Det gik ikke mange timer, så var alle hunde sammen og nød det. Selv den store hanhund gav Cia lov til at være hvalp og rode rundt på ham. Jeg nød også opholdet, da jeg kunne rejse i tryg vished om, at min hvalp havde det godt. Uno var hos sin kuldbror, hvor der også er en Cavalier Spaniel og en Labrador - også gode at lege med.

Mine hvalpekurser er desværre slut - eller rettere det første sluttede, og jeg blev optaget af selv at træne hvalpe på mit eget hold. Og hvor jeg savner at være deltager på et hold - og blive inspireret til at gå hjem og træne videre. Jeg er med på en hold i 'hundesprog'. For mig virker det lidt for meget som fremmedsprog, men jeg vælger at oversætte efter behov og altså plukke, hvad jeg kan bruge. Noget af det gør, at jeg oplever at miste kontakten til Cia og at hun mister tilliden til mig. Det er skidt, så derfor må jeg oversætte dette 'hundesprog' ret nøje.

Cia er desværre tydeligt i en slags trodsalder nu. Alt for meget foregår på 2 bagben, så der er meget at lære med at bruge alle 4 ben på en gang. Lineføring er også noget, hun nærmest har glemt - og hun kan blive bange for hvad som helst. Nogen gange kan det føles som at begynde forfra, men hun slår vel hjernen til igen. Der må være noget tilbage derinde; der er i hvertfald proppet meget derind. Jeg kan så håbe, at det er det, hun drømmer om lige nu.

Lidt stemningsbilleder fra den sidste tid (som bestemt ikke er tilbragt foran computeren):

Der er mange, som venter på at se køerne danse

Køerne lukkes på græs for første gang i år - og de nyder det

De nye lam bestemmer selv, hvor de vil gå - og er slet ikke bange for Cia
Cia er nu heller ikke bange for dem