Hyrdetræning ctr lydighedstræning

Cia har nu igen været til hyrdetræning - og det er bestemt noget, hun kan lide. Hun var 2 gange i roundpen'en og 3 gange på den store fold for at drive fårene.
Igen viste hun sig fra sin bedste side - flot i roundpen'en. Hun var meget hurtigt med på, hvad der skulle foregå og var både opmærksom og fokuseret.
I vores første forsøg på at drive fårene havde jeg en del at lære; Cia var lidt mere interesseret i de mange fårelorte, som naturligt også var i folden, men fårene flyttede sig da for hende - dog den forkerte vej rundt.

I anden og tredie var vi begge meget mere opmærksomme, og fårene blev drevet lige derhen hvor de skulle. Hvis fårene satte i løb, stoppede vi blot op - og ligeså fårene (dyygtige får).

Faktisk var det mest utrolige, at Cia var super-rolig, når hun ikke var på. Fårene stod ca. 8 m fra hende og 2 m derfra lå en anden Aussie afdækket. Cia lagde sig blot under bænken og var helt afslappet. Når vi skulle på igen, var hun så klar.
Ved lydighedstræning er det noget helt andet. Cia er klar HELE TIDEN. Hvis pausen/instruktionen er for lang, giver Cia meget lyd fra sig - virkelig befordrende for en tinnitus. Hun er utålmodig og giver virkelig udtryk for det. Når hun så skal lave noget, er hun 100% med og meget 'effektiv', men pauser er hun altså ikke skabt til. Jeg får virkelig et job med at lære hende at slappe af og være afventende.
Ligeså når jeg går tur med både Uno og Cia. Cia skal ikke se ret meget, som afviger fra hverdagen, før hun gør opmærksom derpå. Og Uno er hurtig til at støtte op om hende. Det må se utroligt komisk ud, når jeg kæmper med de to hunde for at holde dem i ro.

Men frustrerende er det faktisk.
Nåh ingen har vel lovet at det skal være let at have hund.

Cia som hyrdehund

Zealand Shepherd ? Også kendt som Australian Shepherd

En rigtig Australian Shepherd skal da også prøve at hyrde, så en tur til www.tiptopaussie.dk for at prøve.
Cia - den lille stressbombe - var bare så fokuseret og villig til lære. Hun var rolig og helt uden lyd inde hos fårene. Halen var i ro, og hun søgte frem mod fårene sammen med mig.

Vi var inde tror jeg 5 gange i en stor roundpen, hvor vi gik rundt langs hegnet efter trænerens anvisninger. Så kunne vi få besked på at dreje mod fårene - og gå frem et skridt ad gangen - og netop kun gå fremad, når Cia kiggede på fårene. Jeg måtte på intet tidspunkt kigge på Cia - kun på fårene. Cia's belønning var så at måtte gå frem mod fårene, når hun kiggede på dem.

Efter nogle gange, fik vi lov til at tage indtil flere skridt frem mod fårene i stedet for blot et enkelt ad gangen, ligesom vi også skulle presse dem frem i roundpen'en. Og de flyttede sig rigtig nok. Jeg var så stolt af Cia og har allerede bestilt næste lektion.

Chiko, Uno og Cia var på en god lang løbetur ud over markerne, og Uno fik rigtig god hjælp af Chiko til at sætte Cia på plads - hun glemmer det blot alt for hurtigt. De kom hjem med grønne, ulækre ben og var begge ildelugtende.

To store Aussier mod en lille-bitte Aussie

Aussier ud over stepperne

Dusty 6 kg Cavalier Spaniel var her på ferie - og disse 6 kg hund kunne Cia respektere
(og han må gerne være i sofaen i modsætning til de to andre!)

Den stærke sol får Uno til at miste sin flotte sorte farve, så hun ligner en, der har fået en dårlig farveskylning (mahogni-farve)

Cia er efterhånden mere og mere stress bombe. Ved hendes første måned her sprang hun ud fra første trappetrin - okay nok. Anden måned = andet trappetrin. Tredie måned = tredie trappetrin. Fjerde måned = fjerde trappetrin. Femte måned = okay det blev så voldsomt nok, så hun veksler nu mellem 3. og 4. trappetrin - livet er simpelthen for kort til trapper - og hun har så meget, hun skal nå. Jeg er ved at lægge hovedet i blød for at få noget mere ro i hende - for det er noget skidt for hende at være så stresset. Hun har også svært ved at være i ro, når Uno bliver trænet - eller hun blot selv skal vente mellem to øvelser. Underligt nok var hun noget mere i ro, mens hun sad over ved hyrdningen.

Cia er bange for kælderlemmen - og en rist, som vi møder på gåturen!

Hejsan Sverige - here we come.
Vi venter på en ormekur (avmaskning) i næste uge for at kunne tage på besøg i Sverige. Cia's rabies vaccination er nemlig godkendt, så hun er nu klar til at tage på kennel-besøg 'hjemme' i Sverige.

Gode ben til Uno

Cia fuld af liv

Landsstævne og varm sommer

Både Uno og Cia skulle deltage (samt jeg) ved det store DGI landsstævne. Uno med agility, rally samt lydighed. Cia blot ved lydighed. Og vi skulle alle sove i telt.
Uno ville absolut intet - jeg måtte trække hende alle dage fra agility. Ved det første agilityløb valgte hun så absolut sit laveste gear og løb endda under en overligger. Da vi så senere skulle løbe spring, var hun mere med, men fortsat langsom og umotiveret. Da hun så vælger at løbe udenom næstsidste spring på banen, får hun lov til at fortsætte og og jeg lader os dermed lade diske for at holde hendes motivation oppe. Springhøjden var simpelthen for højt til den varme - synes jeg. Når muligheden siger 40-60 cm, behøver højden ikke ligge på 60 med de ekstreme varmegrader, som vi kunne nyde. Nå - ikke mere agility.
Så kunne vi koncentrere os om rally - eller jeg kunne - for Uno ville i hvertfald ikke koncentrere sig om noget som helst end sig selv. Igen 3 dage, hvor jeg forlod banen efter ganske få stationer - lidt surt, men når hun har valgt at slå hjernen fra, kan jeg ikke tænde hende - og vil heller ikke.
Lydighed gik noget bedre; hun var faktisk rigtig fint med i stort set alle discipliner og gjorde det godt. Blot stod hun helt af, da vi skulle til springkombinationen, så vi der endte med nul point. Samlet fik hun en anden placering med blåt bånd. Rigtig fint under omstændighederne.
Cia - det lille myr - var rigtig glad for, at det nu var hendes tur. Hun gjorde altså bare så flot. I søge feltet tog det hende lidt tid, men stadig okay. Apportering var hun lidt usikker på, så hun fik lidt hjælp. Cia endte samlet med en førsteplacering og rødt bånd. Dygtig hund.
Overnatnint i telt var en oplevelse. Uno kender det rigtig godt, men for Cia var det første gang. Det tog hende 5-10 minutter at falde til ro - og så kunne vi alle sove. Jeg fandt dog ud af, at Cia rigtig er en putte-hund. Hun har jo til nu sovet i bur om natten, så det var jeg ikke helt klar over. Alt det med gele og andet pynt til håret klarede Cia helt for mig, for når vi vågnede, skulle mit hår bare sættes på plads i den grad. Uno kunne så også godt hjælpe med!.
Når jeg nu ikke skulle deltage så aktivt i agility løbene, var der fin tid til at være tilskuer til landsstævnet - og det var en oplevelse - mere end 20.000 forskellie idrætsudøvere samlet på en forholdsvis lille område - og med bare så mange tilbud om aktiviteter.
Jeg deltog bl.a. på en guidet tur i en nærliggende skov, hvor guiden var så fuld af anekdoter og informationer om skoven, at det halve kunne have været fint.
En løbestilsanalyse blev der også mulighed for; Nu hvor jeg er oppe på at kunne løbe 7 km er det vel på tide at vide, om jeg løber rigtigt eller forkert - en lille korrektion skulle der til, og så kan jeg snart klare 10 km.

Flot afslutning på holdturnering

I dag er Uno rigtig i kridthuset. Ved afslutning af hold turnering hentede holdet i agility en 1. plads og i spring blev det til en 2. plads.
Uno gennemførte begge sine løb i flot stil. I agility rigtig flot endda - hun var glad for at løbe og løb stærkt, hun fulgte mig fint og gik kun lidt i stå i en rigtig stærk vinkel. Slalom kan jeg stadig arbejde meget med, for der taber hun virkelig tid. Jeg er glad ved at vide, at hun hentede point hjem til holdet.

Fint spring med overskud og i den rigtige retning

Dusty - min lånehund - gjorde det flot i agility, men hentede en disk i spring. Dusty's hold tog en delt 4. plads i agility og en 7. plads i spring.

Find selv hunden - han er ikke så stor

Dusty's sidste indgang til posen

Dusty bliver nu pensioneret; han er en Cavalier Spaniel - desværre har han syringomyeli, så han har lidt svært ved at blive håndteret, men han har nydt at være med til agility, men nu er det slut.

Holdturneringen blev holdt i Roskilde på plænen foran Vikingeskibsmuseet og tæt ved fjorden - pragtfulde omgivelser. I dagen forinden havde det meste af Sjælland fået mellem 70 og 110 mm vand, men lørdag var fint hundevejr - med en noget stærk blæst men fin og let sol.

Fine præmier (til handleren) og en dejlig Uno

Gode skovture

Her med både Pinse vel overstået og midt i Grundlovsferien kan jeg bare konstatere, at ferie (semester) er en herlig ting. Der bliver bare så meget god tid til det hele - og især til skovture.

Ved Uno's seneste rally træning blev vi filmet ved to gennemløb og så det derefter med gode kommentarer. Hvor jeg troede, at Uno næsten altid gik mindst 3 meter efter mig, og jeg hele tiden skulle trække hende rundt, kunne jeg se, at hun var glad og halen logrede fint og højt. Jeg skal blive bedre til at vurdere, når hun skal hjælpes, og være mere tydelig i vendingerne - ret nemt. Det er herligt, når træningen virkelig går i dybden, og man kan få nogle aha-oplevelser med hjem.

Ved hold-turneringen glimrede Uno igen med to meget matte løb, men jeg tror nok at hun hentede point hjem trods mindst 100 vægringer på 60 sekunder !!

Vandleg er godt

Aussies on the run

Uno er helt overbevist om, at alle borde ude i skoven blot står og venter på at hun indtager dem

Andre brugere af skoven !

Måske lærer Cia en dag at stå


Cia's motto: Vær beredt


Cia kan meget bedre lide denne slags byture - end når det er i træningsøjemed

Der var byfest, og vi tog afsted sammen med ca. 5.000 andre. Cia klarede at lægge ved bordet mens vi spiste, spadsere (dog ført med en godbid) op og ned ad gågaden) samt vente, vente og vente. Super træning for hende, men ret hårdt at skulle fokusere på hende, når der nu også var mange gode tilbud i forretningerne (billig tur skulle jeg hilse at sige).

Nu er sommertræningen lagt fast; nemlig 4 gange med vildtspor træning. Det har jeg ikke prøvet før, og det glæder jeg mig til. Cia skal på et hold for unghunde, og det bliver godt at komme godt i gang igen. Jeg og min træning fungerer bedst, når vi bliver holdt lidt til ilden, så må jeg bare tage nogle ture på landevejene til og fra træning.

Afslutning i klubben

Den seneste weekend er gået med afslutning på forårssæsonen i klubben - en rigtig travl weekend.
Uno havde 2 løb i agility og 1 i spring - sammenlagt 3 x disk (surt show - og så endda på hjemmebane). For lydighed (Fører & Hund samarbejde) så det straks bedre ud.
Fører & Hund programmet er fra DGI (Dansk Gymnastik & Idræt (http://www.dgi.dk/Udover/Agility/Regler.aspx)) og er lavet for at matche såvel behovet for lydighed som agility-arbejde. Det består af hvalp/begynder samt klasse 1 -2 - 3.

Uno var oppe i FH2 og Cia i hvalpe klassen.

Blåt bånd til Uno og rødt bånd til Cia - dygtige hunde med fine præmier

Uno gjorde det faktisk rigtig pænt. Jeg missede som fører meget på manglende kendskab til programmet, og kunne derfor ikke helt få det gode frem i Uno. Jeg havde endda programmet med på banen og stod og læste på næste øvelse, mens dommeren noterede kommentarer !!

Der er rigtig meget lineføring, såvel traditionel gang som løb samt med hunden ved højre knæ.
Det kunne sagtens være bedre. Uno havde en del skævsidninger og flagrede i vendingerne. Faktisk gjorde hun det pænest ved gang i højre side.
Fremadsendelsen bøffede vi (læs jeg) totalt. Synd for hunden - og hun var endda lige blevet så god til stillingsskift (på 5 m afstand), men blot ikke denne dag. Indkald og apportering var okay, hvor hun er sikker, men bestemt ikke hurtig. I indkald ser hun altid ud, som om hun bliver i tvivl, om hun nu må komme ind til mig eller hun skulle være blevet liggende. Nå men det kan der helt sikkert arbejdes meget mere med.
Spring kombinationen (som ser sådan her ud _l_) gjorde hun helt perfekt Hendes stå var også til næsten top-point.
Feltsøget begyndte lidt usikkert, men da hun fandt den første genstand, gik det rigtig stærkt, så det scorede hun også næsten maximum.
Godt arbejde generelt, men helt klart også med muligheder for forbedringer (især fra førerens side).
Uno scorede 125,5 point (76% af max).

Senere på dagen skulle Uno også til uofficiel rally-prøve, men jeg trak hende ud efter 4 stationer; hun var slet ikke i humør til det, og jeg vil ikke kæmpe med hende 12 stationer mere - jeg synes ikke det ser godt ud, og jeg er ovebevist om, at det påvirker Uno i meget negativ retning. Nej så hellere forlade banen og lege lidt - og dermed lade sig diskvalificere - og det er vi (også) gode til.

Cia begyndte sin lineføring med at trække voldsomt på kassekreditten (jeg tror, vi meget hurtigt kom i minus-point). I sit/dæk/stå må jeg bruge godbidder, så det valgte jeg at gøre - heldigt, for det virkede på hende. Også i hvalpe-lineføring er det med hunden på højre side - det havde vi faktisk næsten ikke øvet, men denne del gjorde hun fint - mærkelig hund.

Fremadsendelse og indkald var tæt på top-point. Apportering vidste jeg godt ville være svært for hende (ikke noget hun ynder), men hun løb da ud til apporten og med lidt animering fra mig tog hun den også i munden og viste, at hun godt kunne løbe lidt med den - men så slut.

Gennem tunnellen var en super øvelse - jeg kunne faktisk bruge det som belønning for hende.

En meget relevant hvalpe-øvelse er, om hunden kender sit navn - og det gjorde Cia bestemt.

Også her er feltsøg - dog med godbidder. Stakkels Cia havde så en hundefører, som ville være rigtig god ved hende, så det var ret store pølse-stykker. Cia har aldrig før fået så meget pølse på én gang, så det var tungt at spise. Og så var der hele 3 af dem. Hendes søg var dog meget koncentreret og fint.

Cia fik ialt 131,75 point (88% af maximum), men jeg er stolt af hende. Der er ialt 11 pointgrupper - i de 4 fik hun 9,5, i 2 grupper fik hun 9 og i 2 andre fik hun 10 (altså maximum).
Desværre rigtig meget skod i lineføring, og når dommeren stod og voterede, viste hun flotte spanske skridt og lineføring, så alle andre hundeførere ville være grønne af misundelse, men når hun skulle - næh, når dommeren skulle vurdere hende, så var hun i gang med at teste træk-kraften på hundesnoren, så man skulle tro, hun var ansat som test-hund ved Dansk Teknologisk Institut.

Men hun er nu en dejlig hund alligevel; dog stadig med rigtig meget trods og selvstændig mening. Hun er meget robust og slet ikke til at skræmme. Hun kan dog sagtens gø af ingenting ude på gårdspladsen, men jeg har hende mistænkt for, at hun er ved at træne mig. Netop så jeg kommer ud for at se til hende, eller kalder hende ind med en godbid. Jo klog er hun skam.

Uno er gået i løbetid, men det påvirker hende ikke. Hun er lige så trænbar, som resten af året. Kort inden Cia kom til, blev Uno dog falsk drægtig og adopterede et tøjdyr, som jeg måtte tage fra hende. Nu skal jeg holde øje, om hun gør det igen senere på sommeren.

Uno har også en helt fantastisk tålmodighed med Cia. Cia kan forsøge at apportere Uno (hovsa, så kan Cia jo godt apportere, men hun burde nu vælge noget andet end Uno). Og Uno lader hende bare prøve. Kun hvis Uno ligger med et kødben eller er helt væk i drømmeland og bliver forstyrret af en hoppende og legesyg Cia, får Cia besked på at forsvinde. Heldigvis respekterer Cia dette.

Cia kom på vægten til morgen - 14.5 kilo ren Aussie.

Nu er mandagen også min egen - jeg har her til aften afsluttet hvalpeholdet, hvor vi blandt andet havde lavet pølse-træer og indkald gennem krattet. Hundene nød det meget, men nu tror jeg også, at hvalpe-ejerne har brug for at holde lidt sommerferie og blive klar til træning igen til efteråret. Også mig.

Computeren samler støv

Cia øver sig i at være i hundegården - og det går vist fint.

Nu er alle godt trætte efter 3 herlige træningsdage - så flot arrangeret af M & J - tak for det.
Der bliver snorket i næsten alle hjørner ZZZZZzzzz.....

Vi har lavet traditionel lineføring, feltsøg, øvet lidt rally og tricks og spor hver dag. Cia har mødt rigtig mange godt hunde i alle størrelser og farver samt andre hvalpe.
Den største oplevelse var dog at se Uno gå et forfølgelsesspor. En person markerer starten af sin rute og går gennem skov, buske og hvad der nu er i terrænet. Undervejs markeres ruten med bånd. Efter en tid sættes 4-6 hunde i række på personens spor. Den første hund går sporet for 100-200 m og overlader derefter sporet til næste hund i rækken og så fremdeles. Sidste fører samler markeringsbåndene ind. Skulle den forreste hund miste sporet, sættes næste hund frem. Uno og 4 andre hunde skulle prøve for første gang. Uno lagde ud og satte et tempo, så jeg nærmest måtte løbe gennem skov og krav for at følge hende. Den første del af sporet var i bløde buer, og da sporet efter ca 150 m drejede 90 grader til venstre, var det tydeligt, at hun mistede sporet. Hun var 2 m fra knækket og jeg kunne se på hende, at hun var ude af sporet. Så lod jeg næste hund tage over og gik selv bagerst i rækken. Igen blev hun grebet af det og tog sporet op, selvom hun reelt bare skulle følge rækken. Gruppen mistede totalt sporet undervejs, men fandt dog resten af det efter at have rodet noget rundt (stol på din hund.... altså).
Uno var så heldig at være den hund, som igen var forrest, da sporet sluttede, og hun blev glad for at finde personen, som var så flink at have godbidder til hende.
Det skal vi helt klart prøve mere af; jeg var virkelig imponeret af Uno. Hun virkede så rolig og sikker i sit søg.

Cia fik også trænet indkald, og hvor var jeg stolt, da jeg kunne kalde hende tilbage til mig, hvor hunvar på vej til de andre hunde - og flere gange endda. Måske var det hende, som var ved at træne mig i at give hende godbidder ;-))

En rigtig herlig 3 dages weekend med hundetræning hver eneste dag og godt selskab - kan man forlange mere. Jo så blev der også lige tid til lidt bistand som hjælper ved et stort agilitystævne, så det skal blive godt at komme på arbejde og slappe lidt af.

Cia har for få uger siden været i 5 dages pasning hos M & J - tak for det. Der var to andre dejlige aussier at lege med - og jeg har hørt, at det virkelig blev udnyttet. Det gik ikke mange timer, så var alle hunde sammen og nød det. Selv den store hanhund gav Cia lov til at være hvalp og rode rundt på ham. Jeg nød også opholdet, da jeg kunne rejse i tryg vished om, at min hvalp havde det godt. Uno var hos sin kuldbror, hvor der også er en Cavalier Spaniel og en Labrador - også gode at lege med.

Mine hvalpekurser er desværre slut - eller rettere det første sluttede, og jeg blev optaget af selv at træne hvalpe på mit eget hold. Og hvor jeg savner at være deltager på et hold - og blive inspireret til at gå hjem og træne videre. Jeg er med på en hold i 'hundesprog'. For mig virker det lidt for meget som fremmedsprog, men jeg vælger at oversætte efter behov og altså plukke, hvad jeg kan bruge. Noget af det gør, at jeg oplever at miste kontakten til Cia og at hun mister tilliden til mig. Det er skidt, så derfor må jeg oversætte dette 'hundesprog' ret nøje.

Cia er desværre tydeligt i en slags trodsalder nu. Alt for meget foregår på 2 bagben, så der er meget at lære med at bruge alle 4 ben på en gang. Lineføring er også noget, hun nærmest har glemt - og hun kan blive bange for hvad som helst. Nogen gange kan det føles som at begynde forfra, men hun slår vel hjernen til igen. Der må være noget tilbage derinde; der er i hvertfald proppet meget derind. Jeg kan så håbe, at det er det, hun drømmer om lige nu.

Lidt stemningsbilleder fra den sidste tid (som bestemt ikke er tilbragt foran computeren):

Der er mange, som venter på at se køerne danse

Køerne lukkes på græs for første gang i år - og de nyder det

De nye lam bestemmer selv, hvor de vil gå - og er slet ikke bange for Cia
Cia er nu heller ikke bange for dem

De første præmier

Nu har Cia allerede hjembragt sine første præmier

For at have sine forpoter placeret på mine sko, og jeg flytter/slæber fødderne fremad

Holdpræstation ved afslutning af hvalpe-tricksholdet

En virkelig god og lovende begyndelse.

Uno deltog lørdag ved DGI Vestsjælland landsdelsturnering i agility og uofficiel rally - intet imponerende. En meget hurtig disk ved agility og ca. 2/3 gennem rally banen, valgte jeg at forlade banen, da hun slet ikke var med mig. Spring blev aflyst grundet vejret.

Dagen efter deltog vi ved DGI landsdelsturnering for Roskilde: Uno havde to flotte og meget flydende løb med en super kontakt og reaktion (dog undtaget de 2 sekunder det tog hende at vælge den forkerte tunnelindgang = disk), men alt andet var så perfekt. Rigtig dejligt.
Dusty (min datters Cavalier King Charles Spaniel på 8 år) deltog også sammen med mig. Han lavede et superflot agilityløb og blev nr. 2 på sit hold. I spring var han blevet træt og valgte desværre ved næstsidste forhindring at løbe/krybe under pinden (uden at denne faldt ned! og han er altså lille seniorhund), og det giver en disk. Dusty løber sikkert, dog ikke hurtigt - men hvor kan han lide at være med.

Cia - Uno - Dusty

I dag onsdag blev Uno vaccineret. Efter en snak med dyrlægen valgte jeg ikke at lade Cia få sin anden rabies vaccination; han mente at der var stor chance for at hun til juli ville få en rabiesfri blodprøve. Det satser jeg på.
Uno har desværre tidligere haft nogle krampeanfald med få eller mange måneders mellemrum. Her i marts har hun dog haft 2 anfald med 10 dages mellemrum, og jeg er nødt til at holde meget øje med hende. Jeg har en ide om, hvorfor de 2 sidste anfald er opstået, og det kan jeg undgå, så jeg håber at kunne mindske hendes anfald.

Min store udfordring er nu, når jeg går med begge hunde at holde kontakten til dem. De er rigtig gode til at hidse hinanden op. Hvor det er nemt at forudse og fokusere med blot én hund - har jeg en stor udfordring, når den ene hund får øje på noget, som der absolut må markeres ad, ja så vælger den anden hurtigt at følge trop - og de er ikke til at nå. Og de steder, hvor jeg almindeligvis lufter hundene, passerer vi et par haver, hvor der inde bag havehegnet er andre hunde. Så vi må vælge at benytte det modsatte fortov - for også at lade de andre hunde have fred.

Cia var forleden aften igen på tog-stationen og mødte mange gode ting, bussen, taxaer, elevatoren, trapper, flydende reklamebilleder og mange lugte. Desværre kom der intet tog, så det har vi til gode. Vi stod blandt andet også ved en helle midt på vejen og hun bare holdt kontakten til mig og ignorerede alle bilerne - så flot af hende.

Så fine venner - men ofte ønsker Uno at Cia skulle på kostskole

Hundens første sygedag ...

Stakkels Lille Cia som måtte til dyrlæge igen idag. Hun krummede ryg hele morgenen og viste tydeligt, at hun havde ondt.
Dyrlægen tog hendes temperatur og sagde "hold da helt op" - og gæt hvem der blev bekymret. En temperatur på 40,0 - uff. Hun blev følt igennem både forfra og bagfra - og så en gang til.
Hendes knude ved ribbenet, som jeg faktisk havde troet var et måske brækket ribben - viste sig at være en stor og betændt byld, som jo helt klart har gjort ondt samt hæmmet hende.
Så en sprøjte til at tømme ud i bylden og en sprøjte mere med penicillin.

Cia kom med hjem for at sove igennem, og jeg kunne gøre klar til at arbejde hjemmefra - hvor er det godt med teknikken og en fleksibel arbejdsgiver, så intet blev forsømt.
Og nu her 5 timer efter, er Cia allerede meget bedre og springer rundt igen.

Fredagshygge

Når man nu er ved slagteren, så skal man altid huske at spørge efter nogle hundeben - og min slagter er altid god for nogle store (meget store) ben. Cia var ude under en busk for to timer med sit ben, og Uno lå i hundegården for 4 timer og endte (desværre) med at begrave benet i hundegården, så nu varer det noget tid, før jeg kan begynde at træne hundegård med Cia, for Uno vil ikke lade Cia komme ind i hundegården.
Eller det ender med, at jeg må ud for at grave benet op og fjerne det.
Men begge hundene havde det rigtig hyggeligt !

Godbidder for hunde af et vist format

Uno har for nogle gange været alene til træning - og hvor har hun nydt det. Det er tydeligt at mærke, at det er godt for hende at være afsted uden det lille vedhæng. Uno arbejder bedre og bedre - hun er meget mere intens og nærværende efter Cia er flyttet ind. Dejligt at mærke. I agility er det også tydeligt at Uno nu er glad for at være på banen; hun er hurtig og fremadrettet samt reagerer så fint på mine kommandoer - måske er jeg også blevet bedre til at time kommandoerne - ikke dårligt. Det er også tydeligt, at Uno nu er glad for såvel agilitylity som lydighed - og det har knebet indimellem.

Med Cia har jeg ikke rigtig prøvet lineføring/fri ved fod. Jeg har meget arbejdet med kontakt samt separate øvelser med hende. I dag til træning skulle vi så prøve traditionel lineføring - og hun gik som en drøm - så fokuseret og opmærksom. Selvfølgelig ikke lang tid ad gangen, men bare så flot. Jeg er virkelig stolt af hende. Nu skal jeg bare huske at sætte de verbale kommandoer på, så hun ikke kun reagerer på mine håndtegn.

Lørdag var Cia så igen med til træning sammen med Uno - både rally og agility. Cia kiggede og kiggede - og lærte (håber jeg). Tunnellen måtte hun lige prøve - og den tog hun helt uden problemer - også tilbage igen. I stuen har jeg en lille tunnel fra IKEA liggende - og den er hun klikket på, så det var nok derfor tunnelen ude i virkeligheden blev accepteret så hurtigt.

Men når man er ude så mange timer, må man også sove af og til. Cia sad så fint og kiggede og sov af og til. Da vi kom hjem, skulle der også soves igennem. Desværre var Cia senere på aftenen så træt, at hun nærmest ikke ville åbne øjnene. Dagen efter var hun igen mat, så det har sikkert været for meget for hende - eller hun har tumlet for voldsomt i skoven. Uno er helt skarp på at sno sig mellem træerne, men det er tydeligt, at Cia har noget at lære der. For hun prøver alt for ofte at flytte træerne, så hun har formentlig slået sig på et par stykker af dem.

Cia har nu også prøvet at gå et spor. Det er ikke noget jeg har prøvet særligt meget, men jeg har lagt mærke til, at når vi er i skoven og Uno ikke er at se for Cia, så søger Cia efter hende (altså sætter næsen i jorden og går i hendes spor for at finde frem til hende). Jeg lagde et duftspor med godbidder. Cia gik lidt ved siden af sporet og gik meget hurtigt fremad. Det er bestemt noget, vi skal prøve igen. Uno fik også et længere spor, og hun er klart bedre til det end jeg. Hun går pænt og sikkert fremad med meget få udsving.

Uh den træning

Lækre Cia

Tykke Cia - hun fandt nemlig selv vej til hundefoderet!

Cia er nu registreret i Dansk Kennel Klub

25 års jubilæum i hundeklubben - dejlig dag

Hvor er vi utålmodige, for vi vil bare så meget. Cia kan også blive helt overgearet, for hvad skal hun nu finde på. Hun er super til sin box, between, target/fremadsendelse og dæk; feet up (altså the elephant) er nu på 270 grader, så det går jævnt fremad, men jeg tror de sidste 90 grader bliver svære. Touch døjer vi fortsat med. Hun kan holde den i 5-7 sek. så bliver hun urolig og må bare røre på sig eller gø - det kan altså ikke være meningen, at vi bare skal stå her og vente. Og så er der langt op til de 10 sekunder i fuldstændig ro, som er målet.

Det leger vi (også) med

En dygtig klikkerhund

Vi havde første træningstime i klubben på hvalpeholdet, og Cia holdt en rigtig flot kontakt gennem hele timen og var rigtig god til og glad for at hilse på de andre hvalpe. Indkaldet var rigtig fint - en hvalp, som var ivrig for at komme hjem til sin madmor og løb hurtigt fremad - dejligt. Det med at hilse på og lege med andre hvalpe har der jo ikke været de store muligheder for. Jo Montana - og hende mødte Cia så efter timen, men da var hun træt.

I morgen skal jeg forberede min egen første time med det nye hvalpehold, hvor der søndag kommer 8 nye hvalpe - det glæder jeg mig til. Det er altid spændende at møde de nye glade hvalpe med ejere og komme i gang med deres træning.

Cia har også haft sit første møde med dyrlægen. hvor hun fik 2 indsprøjtninger - den sædvanlige samt rabies, så hun kan komme på besøg i Sverige, men først om 5 måneder, når der er meldt klar efter en blodprøve. Cia opdagede slet ikke, at hun blev stukket, så gode var godbidderne. Neglene blev også klippet - ingen reaktion herpå - dygtig hund. Men gravhunden i venteværelset - den virkede godt nok mystisk. 8 kilo hund har jeg nu - samt Uno på 22 kg (fratrækket en masse underuld).

Dyrlægen er god at gæste

Efter dyrlægen spadserede vi lidt langs vejen og kom omkring tankstationen, hvor der var mærkelige lugte, bannere og flag der blafrede voldsomt for viden og forskelllige slags underlag at gå på - ingen reaktion herpå. Men senere på dagen i tusmørket, hvor vi gik på fælleden og mødte to personer, der kom imod os - de var godt nok mystiske! Cia gøede og valgte at løbe bagud og væk fra dem. Det lykkedes mig at kalde hende frem til mig, men hun var virkelig både forsigtig og opmærksom. Formentlig fordi hun i tusmørket ikke kunne se, at det blot var mennesker, som passerede.

Og foråret er kommet - begge hunde har badet! Uno har altid været rigtig glad for vand - og Cia fik også sin dåb - hun fulgte blot efter Uno ud i vandet uden at tænke sig om, men måtte vende om, da der blev så dybt at hun formentlig ikke kunne nå bunden. Da hun kom op, rystede hun sig straks, og hvor var det sjovt at se hende prøve at gøre det - hun vidste, at det skulle man, men var ikke helt god til det. Cia var helt klart våd, men hvor er pelsen god - for hun var tør i underulden. Uno var gennemvåd, for hun har smidt al sin underuld de sidste uger. Jeg fik badeturen på en (lidt dårlig) video, og lægger den ud her, når jeg får læst mig til hvordan man gør det.

Det er utroligt at se, at når Uno får sin mad, så respekterer Cia uden problemer, ata det skal hun ikke røre - og selvfølgelig respekterer Uno også Cia's mad. Men er det træning og godbidder, så er det bare om at være der først. Cia havde hugget et æble, hvor Uno lagde sig blot 10 cm derfra og lod Cia om at spise hele æblet - og ingen tvivl Uno kan rigtig godt lide æbler.

Et æble om dagen holder (dyr)lægen borte .....

Hvile midt på gulvet

En morgen kan jeg til at tænke på, at f.eks. det at tage tøj på er begyndt at foregå med blot én hånd - den anden hånd bruges nemlig til at holde en lille hvalp væk, så piratfisken 'in disguise' ikke får fat i en strømpe, et bukseben, et ærme, en læg, skindet på inderlåret eller en under-/overarm. Uno har også fået en række småsår på halsen - og jeg er sikker på at det er efter piratfisketænderne.

... og tiden går

Vild jagt i haven

Men vi kan også enes om at søge efter gulerødder

Når Uno trænes, må Cia pænt sidde bag døren og kigge på

Jeg har det lidt som om jeg ikke har set TV i de sidste mange uger (faktisk siden Cia flyttede ind) og rigtig meget af tiden går da også med at træne hundene i det ene eller andet. Cia er bare så lærevillig og parat til at prøve det hele. Hun er ikke til at køre træt. Uno er også mere på, når det er hendes tur - det må være en bivirkning af at have to hunde.

Lille Hjælper (gulvvask er også voldsomt interessant !!)

Cia har en opgave med at acceptere bilerne, men når følgeskabet er en tube med rogn, går det meget nemmere, så det har vi altid med til byen. Vi fik forleden besøgt en udendørs isskøjtebane med rigtig mange (hurtige) børn og høje lyde - og børnene ville rigtig gerne hilse på en sød lille hundehvalp - godt timet!

I haven kom forleden en kat på besøg - den må god nok have været modig. Uno jagtede den rundt og rundt, og den stakkels kat kunne ikke slippe ud, for haven og gårdspladsen er jo indhegnet. Jeg håber katten var stumphalet, inden den kom ind. Stakkels Cia blev så forfærdelig ræd; hun kastede sig ind ad døren, hen i det fjerneste hjørne i stuen og op på sofaryggen bag alle puderne. Hun turde kun gå ud igen, hvis jeg og Uno gik foran, men næste gang hun skulle ud, var der ingen problemet. Hun kunne sagtens lugte, at der havde været kattejagt. Og katten kommer helt sikkert ikke igen.

Cia med næsen det helt forkerte sted (oppe på bordet)

In the Box øvelsen fungerer helt fint; hun kan nu have alle 4 ben i en lille papkasse (og benene skal godt nok stå tæt sammen), men igen alt med klikkeren er en herlig leg. Feet Up og rundt på baljen er ikke lige så god - jeg har svært ved at få hende ud over de 180 grader rundt, men har besluttet, at hun selv må finde ud af, at det kan betale sig at tage alle 360 grader rundt. Dæk tog lige 2 minutter, så var den lært (altså på håndtegn, nu kommer den verbale del). Også Between sidder lige i skabet (hvor hun skal gå tæt rundt om mit højre ben og sætte sig lige mellem mine ben og kigge frem/op). Jeg skal huske nu at stå med samlede ben, for ellers er der en Cia-hvalp between mine ben (igen click+treat!). Højre ben er valgt for at distancere fra sit, som jo foregår ved venstre ben.

Target sidder også så godt, at vi nu har afstand på - jeg har lidt sværere ved at beslutte mig for, hvad hun skal gøre. Først havde jeg valgt venstre forben, men så ville hun hellere sætte højre forben på - og lige nu er det næsen, hun foretrækker at sætte på target. Den seneste øvelse er at hun separat skal løfte et bagben - jeg skal lige love for, at den hvalpetræning går ud på bagpartskontrol.

Hvor er det svært at lade være med at arbejde med hende, når hun så gerne vil. Det virker som om hun ikke er til at køre træt på træning.

Cia har nu efter 4 uger fået mod på også at gå ned ad trappen
(det tog Uno 2 uger og først efter at hun så en anden hund gå ned ad trappen)

Uno begyndte til Fører/Hund træning i søndags - og vi har så 12 søndage foran os med en konkurrence senere til sommer. Fører/Hund programmet har vi ikke prøvet, så det må vi læse på, men meget kan hentes fra DKK programmet. Lineføring er og bliver lineføring, men i Fører/Hund skal hunden også gå på højre side. Hlet fint for det skal vi bruge til agility og til rally, så det skal nok komme. Lige nu er vi ved at genindlære stillingsskift, hvor jeg gerne vil have hurtigere og mere rigtige skift - Uno flytter sig lidt ud til min højre side, ligesom hun godt kan rykke en smule frem.

Flyvende Uno