Landsstævne og varm sommer

Både Uno og Cia skulle deltage (samt jeg) ved det store DGI landsstævne. Uno med agility, rally samt lydighed. Cia blot ved lydighed. Og vi skulle alle sove i telt.
Uno ville absolut intet - jeg måtte trække hende alle dage fra agility. Ved det første agilityløb valgte hun så absolut sit laveste gear og løb endda under en overligger. Da vi så senere skulle løbe spring, var hun mere med, men fortsat langsom og umotiveret. Da hun så vælger at løbe udenom næstsidste spring på banen, får hun lov til at fortsætte og og jeg lader os dermed lade diske for at holde hendes motivation oppe. Springhøjden var simpelthen for højt til den varme - synes jeg. Når muligheden siger 40-60 cm, behøver højden ikke ligge på 60 med de ekstreme varmegrader, som vi kunne nyde. Nå - ikke mere agility.
Så kunne vi koncentrere os om rally - eller jeg kunne - for Uno ville i hvertfald ikke koncentrere sig om noget som helst end sig selv. Igen 3 dage, hvor jeg forlod banen efter ganske få stationer - lidt surt, men når hun har valgt at slå hjernen fra, kan jeg ikke tænde hende - og vil heller ikke.
Lydighed gik noget bedre; hun var faktisk rigtig fint med i stort set alle discipliner og gjorde det godt. Blot stod hun helt af, da vi skulle til springkombinationen, så vi der endte med nul point. Samlet fik hun en anden placering med blåt bånd. Rigtig fint under omstændighederne.
Cia - det lille myr - var rigtig glad for, at det nu var hendes tur. Hun gjorde altså bare så flot. I søge feltet tog det hende lidt tid, men stadig okay. Apportering var hun lidt usikker på, så hun fik lidt hjælp. Cia endte samlet med en førsteplacering og rødt bånd. Dygtig hund.
Overnatnint i telt var en oplevelse. Uno kender det rigtig godt, men for Cia var det første gang. Det tog hende 5-10 minutter at falde til ro - og så kunne vi alle sove. Jeg fandt dog ud af, at Cia rigtig er en putte-hund. Hun har jo til nu sovet i bur om natten, så det var jeg ikke helt klar over. Alt det med gele og andet pynt til håret klarede Cia helt for mig, for når vi vågnede, skulle mit hår bare sættes på plads i den grad. Uno kunne så også godt hjælpe med!.
Når jeg nu ikke skulle deltage så aktivt i agility løbene, var der fin tid til at være tilskuer til landsstævnet - og det var en oplevelse - mere end 20.000 forskellie idrætsudøvere samlet på en forholdsvis lille område - og med bare så mange tilbud om aktiviteter.
Jeg deltog bl.a. på en guidet tur i en nærliggende skov, hvor guiden var så fuld af anekdoter og informationer om skoven, at det halve kunne have været fint.
En løbestilsanalyse blev der også mulighed for; Nu hvor jeg er oppe på at kunne løbe 7 km er det vel på tide at vide, om jeg løber rigtigt eller forkert - en lille korrektion skulle der til, og så kan jeg snart klare 10 km.