Hyrdetræning ctr lydighedstræning

Cia har nu igen været til hyrdetræning - og det er bestemt noget, hun kan lide. Hun var 2 gange i roundpen'en og 3 gange på den store fold for at drive fårene.
Igen viste hun sig fra sin bedste side - flot i roundpen'en. Hun var meget hurtigt med på, hvad der skulle foregå og var både opmærksom og fokuseret.
I vores første forsøg på at drive fårene havde jeg en del at lære; Cia var lidt mere interesseret i de mange fårelorte, som naturligt også var i folden, men fårene flyttede sig da for hende - dog den forkerte vej rundt.

I anden og tredie var vi begge meget mere opmærksomme, og fårene blev drevet lige derhen hvor de skulle. Hvis fårene satte i løb, stoppede vi blot op - og ligeså fårene (dyygtige får).

Faktisk var det mest utrolige, at Cia var super-rolig, når hun ikke var på. Fårene stod ca. 8 m fra hende og 2 m derfra lå en anden Aussie afdækket. Cia lagde sig blot under bænken og var helt afslappet. Når vi skulle på igen, var hun så klar.
Ved lydighedstræning er det noget helt andet. Cia er klar HELE TIDEN. Hvis pausen/instruktionen er for lang, giver Cia meget lyd fra sig - virkelig befordrende for en tinnitus. Hun er utålmodig og giver virkelig udtryk for det. Når hun så skal lave noget, er hun 100% med og meget 'effektiv', men pauser er hun altså ikke skabt til. Jeg får virkelig et job med at lære hende at slappe af og være afventende.
Ligeså når jeg går tur med både Uno og Cia. Cia skal ikke se ret meget, som afviger fra hverdagen, før hun gør opmærksom derpå. Og Uno er hurtig til at støtte op om hende. Det må se utroligt komisk ud, når jeg kæmper med de to hunde for at holde dem i ro.

Men frustrerende er det faktisk.
Nåh ingen har vel lovet at det skal være let at have hund.

Cia som hyrdehund

Zealand Shepherd ? Også kendt som Australian Shepherd

En rigtig Australian Shepherd skal da også prøve at hyrde, så en tur til www.tiptopaussie.dk for at prøve.
Cia - den lille stressbombe - var bare så fokuseret og villig til lære. Hun var rolig og helt uden lyd inde hos fårene. Halen var i ro, og hun søgte frem mod fårene sammen med mig.

Vi var inde tror jeg 5 gange i en stor roundpen, hvor vi gik rundt langs hegnet efter trænerens anvisninger. Så kunne vi få besked på at dreje mod fårene - og gå frem et skridt ad gangen - og netop kun gå fremad, når Cia kiggede på fårene. Jeg måtte på intet tidspunkt kigge på Cia - kun på fårene. Cia's belønning var så at måtte gå frem mod fårene, når hun kiggede på dem.

Efter nogle gange, fik vi lov til at tage indtil flere skridt frem mod fårene i stedet for blot et enkelt ad gangen, ligesom vi også skulle presse dem frem i roundpen'en. Og de flyttede sig rigtig nok. Jeg var så stolt af Cia og har allerede bestilt næste lektion.

Chiko, Uno og Cia var på en god lang løbetur ud over markerne, og Uno fik rigtig god hjælp af Chiko til at sætte Cia på plads - hun glemmer det blot alt for hurtigt. De kom hjem med grønne, ulækre ben og var begge ildelugtende.

To store Aussier mod en lille-bitte Aussie

Aussier ud over stepperne

Dusty 6 kg Cavalier Spaniel var her på ferie - og disse 6 kg hund kunne Cia respektere
(og han må gerne være i sofaen i modsætning til de to andre!)

Den stærke sol får Uno til at miste sin flotte sorte farve, så hun ligner en, der har fået en dårlig farveskylning (mahogni-farve)

Cia er efterhånden mere og mere stress bombe. Ved hendes første måned her sprang hun ud fra første trappetrin - okay nok. Anden måned = andet trappetrin. Tredie måned = tredie trappetrin. Fjerde måned = fjerde trappetrin. Femte måned = okay det blev så voldsomt nok, så hun veksler nu mellem 3. og 4. trappetrin - livet er simpelthen for kort til trapper - og hun har så meget, hun skal nå. Jeg er ved at lægge hovedet i blød for at få noget mere ro i hende - for det er noget skidt for hende at være så stresset. Hun har også svært ved at være i ro, når Uno bliver trænet - eller hun blot selv skal vente mellem to øvelser. Underligt nok var hun noget mere i ro, mens hun sad over ved hyrdningen.

Cia er bange for kælderlemmen - og en rist, som vi møder på gåturen!

Hejsan Sverige - here we come.
Vi venter på en ormekur (avmaskning) i næste uge for at kunne tage på besøg i Sverige. Cia's rabies vaccination er nemlig godkendt, så hun er nu klar til at tage på kennel-besøg 'hjemme' i Sverige.

Gode ben til Uno

Cia fuld af liv

Landsstævne og varm sommer

Både Uno og Cia skulle deltage (samt jeg) ved det store DGI landsstævne. Uno med agility, rally samt lydighed. Cia blot ved lydighed. Og vi skulle alle sove i telt.
Uno ville absolut intet - jeg måtte trække hende alle dage fra agility. Ved det første agilityløb valgte hun så absolut sit laveste gear og løb endda under en overligger. Da vi så senere skulle løbe spring, var hun mere med, men fortsat langsom og umotiveret. Da hun så vælger at løbe udenom næstsidste spring på banen, får hun lov til at fortsætte og og jeg lader os dermed lade diske for at holde hendes motivation oppe. Springhøjden var simpelthen for højt til den varme - synes jeg. Når muligheden siger 40-60 cm, behøver højden ikke ligge på 60 med de ekstreme varmegrader, som vi kunne nyde. Nå - ikke mere agility.
Så kunne vi koncentrere os om rally - eller jeg kunne - for Uno ville i hvertfald ikke koncentrere sig om noget som helst end sig selv. Igen 3 dage, hvor jeg forlod banen efter ganske få stationer - lidt surt, men når hun har valgt at slå hjernen fra, kan jeg ikke tænde hende - og vil heller ikke.
Lydighed gik noget bedre; hun var faktisk rigtig fint med i stort set alle discipliner og gjorde det godt. Blot stod hun helt af, da vi skulle til springkombinationen, så vi der endte med nul point. Samlet fik hun en anden placering med blåt bånd. Rigtig fint under omstændighederne.
Cia - det lille myr - var rigtig glad for, at det nu var hendes tur. Hun gjorde altså bare så flot. I søge feltet tog det hende lidt tid, men stadig okay. Apportering var hun lidt usikker på, så hun fik lidt hjælp. Cia endte samlet med en førsteplacering og rødt bånd. Dygtig hund.
Overnatnint i telt var en oplevelse. Uno kender det rigtig godt, men for Cia var det første gang. Det tog hende 5-10 minutter at falde til ro - og så kunne vi alle sove. Jeg fandt dog ud af, at Cia rigtig er en putte-hund. Hun har jo til nu sovet i bur om natten, så det var jeg ikke helt klar over. Alt det med gele og andet pynt til håret klarede Cia helt for mig, for når vi vågnede, skulle mit hår bare sættes på plads i den grad. Uno kunne så også godt hjælpe med!.
Når jeg nu ikke skulle deltage så aktivt i agility løbene, var der fin tid til at være tilskuer til landsstævnet - og det var en oplevelse - mere end 20.000 forskellie idrætsudøvere samlet på en forholdsvis lille område - og med bare så mange tilbud om aktiviteter.
Jeg deltog bl.a. på en guidet tur i en nærliggende skov, hvor guiden var så fuld af anekdoter og informationer om skoven, at det halve kunne have været fint.
En løbestilsanalyse blev der også mulighed for; Nu hvor jeg er oppe på at kunne løbe 7 km er det vel på tide at vide, om jeg løber rigtigt eller forkert - en lille korrektion skulle der til, og så kan jeg snart klare 10 km.