Uno i rally klasse 3

Dejlige Uno - nu er hun nemlig efter rigtig mange forsøg kommet i klasse 3 i Rally (ekspert hedder det vist nu). Vi har haft mange disk, hvor jeg har valgt at forlade banen efter få forhindringer for ikke at pine hende med at færdiggøre banen. Lørdag lykkedes det ved en hyggelig turnering i Sorø arrangeret af Bordercollieklubben at opnå 94 point ud af 100 mulige. Og de 3 kastede jeg selv ved at lave en øvelse om, men det var godt givet ud. Uno flagrede i et par vendinger, men gjorde det rigtig fint hele vejen igennem og var glad ved det.
Jeg får senere et link, så jeg kan se gennemløbet (fik lejlighed til at se det på lille skærm om lørdagen).

Søndag var flot vejr - og heldigvis - for hundeklubben havde sin årlige suppeskovtur. En tur hvor vi mødes og sammen går en god time med et pit stop undervejs og afslutter med dejlig varm suppe. Uno nød at komme ud og var glad for at hilse på de andre hunde, men vagtsom - for Cia var jo også med. Cia gik selv for cirka et kvarter, så var hun træt nok til at sidde i kænguru-tasken for resten af vejen. Hun slapper af i tasken og sidder blot og kigger ud.

Cia i kænguru-posen - og hun nyder det
Taske = liggeunderlag

Suppetønderne

Når Cia har været alene hjemme for dagen, kan jeg mærke, at hun har hvilet. Der er rigtig meget energi for hele aftenen. Modsat hvis jeg har været hjemme sammen med hende - så skiftevis hviler hun og leger, men sover nærmest for hele aftenen.

Om natten er hun i sit bur i soveværelset, hvor hun af og til gerne vil have en hånd at sutte lidt på. Andre gange sover hun, lige så snart hun er sat i buret. Når hun bliver renlig, skal hun selvfølgelig ikke i bur. Som det er nu, piver hun lidt mellem kl. 3 og 4, og vi må så ud en kort tur, men jo blot for at gå ind og sove igen. Jeg har en madras liggende på gulvet lige ved siden af hendes bur, så det er nemt at lægge en hånd hen til hende. Så kan jeg falde i søvn på en tynd madras med et par skarpe hvalpe-hjørnetænder i tommelfingeren. Lyder det ikke hyggeligt? Eller jeg kan kravle op i sengen med den gode madras - det er nu også rarere.

Uno er glad for, at der også er stunder hvor den lille hyper-hvalp ikke suser rundt om benene på hende, og Uno kan få al opmærksomheden.